Dekorationen, der dryssede før december

Som så mange andre denne jul kan vi godt mærke, at pengene ikke strækker helt så langt, som de har gjort. Vi er på ingen måde fattige eller har svært ved at få mad på bordet.

Man kan i stedet sige, at vi er knap så rige, som vi har været. Derfor blev vi også helt begejstrede, da vi i vores jagt på mos til juledekorationerne opdagede, at der var masser af gran, som vi bare kunne samle op fra jorden. Den kraftige storm i begyndelsen af november havde gjort sit arbejde. Vi ville jo ikke stjæle fra andre folks træer, og vi har ingen stedsegrønne træer i haven.

Så vi var begejstrede, fordi det var rart at slippe for at købe det i dyre domme i butikkerne. I bagklogskabens brandklare lys, var det ikke en fantastisk beslutning.
Vi var i god tid, så kalenderlysdekorationen stod allerede klar 14 dage før 1. søndag i advent. I skrivende stund er det endnu ikke december, og både den og andre dekorationer hænger allerede meget med næbbet og drysser nåle hver gang, vi flytter på dem. Det minder mig om noget.

Andre menneskers åbenbaringer om Jesus og historier om livet med ham kan give mig samme begejstring. Det er fedt og brugbart og inspirerende at høre, hvad Gud har mindet dem om, og hvad han har gjort i deres liv. Men lidt ligesom stormafrevet gratis gran fra skoven ikke er lige så langtidsholdbart som det, vi har købt i butikken eller selv arbejdet for at høste, sådan er andre menneskers vandring med Gud ikke nok til at leve på i længden.

Gud ønsker, at hver enkelt af os selv skal komme til ham. Den eneste stedfortræder, vi har brug for, er Jesus, som har betalt prisen for relationen og givet os nåden til at leve af. Han ønsker, at vi – måske inspireret af andres liv og vandring med ham – skal have vores eget liv og vores egen vandring med ham, hvor han rører vores hjerter, inviterer os dybere ind i fællesskabet med ham og giver os liv i overflod.

Granbilledet kan vist ikke strækkes længere end det, men ikke desto mindre vil jeg lade mine lidt afpillede juledekoration minde mig om det i december: Gud ønsker at give mig friske møder med sig selv, både i Bibelen, i naturen og i mit indre, som ikke visner få uger efter, jeg har fået dem, men har livskraft i sig til både gode og svære dage.