Tonny er tilbage som kirkebygger

I søndags blev Tonny Jacobsen indsat som seniorpastor i Vejle Pinsekirke. Efter 10 år som forstander på Mariager Højskole, glæder han sig nu over at skulle tilbage i rollen som kirkeleder.Der er ikke langt til de rosende ord, når folk skal beskrive Tonny Jacobsen. Han er en mand, der vækker tillid og respekt, såvel blandt andre ledere, som menige.

– Det glæder mig at se mennesker udvikle sig og blive genoprettet. Det er løn nok i sig selv, siger Tonny Jacobsen, der netop har skiftet job fra højskoleforstander til frikirkepræst.

Blandt de tillægsord, folk bruger om ham, er jordnær, ærlig, tillidsvækkende, god underviser, profetisk, vis, dygtig leder og en mand, der har hjerte for dem uden for kirken.
Ikke overraskende er Tonny Jacobsen flere gange indsat på landsdækkende lederposter, som kræver en vis pondus.
På visitkortet kan han skrive formand for Frikirkenet samt leder af pinsekirkernes fælles tre-mands ledergruppe. Og så kan han i øvrigt snart præsentere sig selv som Dr. Tonny Jacobsen. Efter afsluttet mastergrad i teologi har han nemlig læst videre til Doctor of Ministry.

Blev leder i en ung alder

Tonny Jacobsen, 42, er gift med Rita, der er lærer, og de har fire børn mellem 8 og 18 år.
Han er født ind i en kristen familie og beskriver selv sin opvækst som tryg.
Allerede i en tidlig alder var han bevidst om Guds kald og som 20-årig blev han i 1985 tilbudt en plads i lederskabet i Herning Pinsekirke.
Som 23-årig blev han forstander i Thisted Pinsekirke. Her var han med til at skabe en positiv fremgang for menigheden, som voksede fra ca. 30 medlemmer til over 100.
Efterhånden som Tonny Jacobsen fik feedback fra menigheden om hans lederskab, fandt han også ud af, at han har flair for at undervise og coache mennesker i deres personlige udvikling.
I Thisted blev Tonny Jacobsen bekræftet i, at hovedområdet i hans kaldelse er at bygge kirke. Derfor kom det også som en overraskelse for ham, da han følte, at Gud kaldte ham til forstander for Pinsevækkelsens Højskole i Mariager i 1997.
– Jeg trivedes rigtig godt i Thisted, og derfor afviste jeg faktisk umiddelbart tanken. Men jeg lovede højskolens bestyrelse at bede over det og var selv meget forbavset, da det pludselig ikke ville slippe mig. Det var helt klart min fornemmelse, at det kunne jeg ikke bare sige nej til. Det var noget, jeg skulle tage på mig, siger Tonny Jacobsen.

Udruste nye ledere

I tiden som menighedsleder havde han lagt mærke til et flaskehalsproblem, som højskolen kunne udbedre:
– Vi oplevede jo en vækstperiode i Thisted og stødte på et flaskehalsproblem undervejs. Vi manglede mennesker, som havde så megen modenhed, at de kunne være åndelige fædre og mødre for andre. Jeg fandt virkelig ud af, at det er sandt, som Jesus siger, ”høsten er stor, men arbejderne er få.” Der er brug for modne kristne, som kan følge de nye i troen og gennemleve både de nemme og svære ting sammen med dem, og det skal ske, uden at de knækker under ansvaret.
Derfor valgte vi at fokusere intensivt på at udruste og opmuntre mennesker til at tage lederansvar, som kirkeledere, ungdomsledere, menighedsplantere og medarbejdere.
Vi begyndte at give personlig coaching til den enkelte elev og hjalp dem med at opdage de talenter og gaver, som Gud havde lagt ned i dem.
Hvordan vil du beskrive din egen udvikling?
– Jeg havde fået en masse god undervisning og vejledning i det personlige gudsliv. At det f.eks. var vigtigt at læse i sin bibel og blive fyldt med Helligånden. Der blev fokuseret meget på karakter, men stort set intet på, hvordan man var leder. Jeg måtte gøre mine egne hårdtkøbte erfaringer undervejs.
Derfor ville jeg gerne give det videre, som jeg havde lært, til den næste generation og forsøge at forberede dem.
Selvfølgelig kan man ikke fjerne den smerte, der nogen gange er i at skulle lære af sine fejl, men man kan hjælpe dem et godt stykke på vej.
Den gang jeg startede, vidste jeg kun, at Gud havde kaldet mig til at tage lederansvar. Men jeg var mig ikke særlig bevidst, hvilke gaver jeg havde eller ikke havde. Det er så kommet hen ad vejen. Med nye opgaver er nye gaver blevet dyrket frem. Og der, hvor jeg mangler noget, har jeg sørget for at supplere mig med andre.
På højskolen var Tonny Jacobsen også med til at give eleverne mulighed for at tage en bacheloruddannelse i teologi.
Det skete i samarbejde med den australske bibelskole Harvest Bible School.
– Pinsekirken, som jeg kommer fra, var ikke særlig uddannelsesvenlig, da jeg voksede op. Jeg valgte alligevel selv at læse til bachelor, da jeg var menighedsforstander og fortsatte derefter med at læse en mastergrad, og nu er jeg i gang med at afslutte en doktorgrad.
Jeg er en rigtig studiefyr. Familien ryster på hovedet, når jeg også på ferier hiver en tung teologi- eller historiebog op af tasken. I starten var det bare mit eget indre behov for at opkvalificere mig. Senere har jeg så set, at det virkelig har haft et formål, så højskolen kunne tilbyde en bacheloruddannelse.
Det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis vi ikke var nogen, der havde de uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Trods tendensen til at begrave næsen dybt i bøgerne, får støvet ikke lov til at lægge sig på Tonny Jacobsen. Han er en aktiv mand og får også tid til at dyrke sport. Han løber, cykler og sejler kajak. I maj måned gennemførte han sit andet maratonløb.

Strategisk ledelse

Udover gaven til at undervise og coache, har Tonny Jacobsen også fået en evne til strategisk ledelse.
– På højskolen befandt jeg mig godt med at få ledere til at arbejde sammen om et fælles mål og hjælpe den enkelte til at fungere bedst på sin plads.
Det har jeg oplevet på højskolen, hvor jeg har arbejdet sammen med meget kompetente lærere. Men også senere i mit formandskab i Frikirkenet og som leder for den tremandsgruppe, som pinsekirkerne har valgt til at have et overordnet lederansvar.
Som personlighed er Tonny Jacobsen rationel anlagt og har et analytisk sind. Men med årene har han også lært at stole mere på den intuitive fornemmelse, når han leder.
Du er også blevet valgt som den, der tager sig af krisestyring i Frikirkenet. Hvorfor?
– Det er jo fordi krisestyring kræver en leder. At være leder er at motivere andre til at arbejde mod fælles mål, samt håndtere de kriser, som opstår undervejs. Med Frikirkenet har vi ønsket at hjælpe kirker til at stå sammen på kryds og tværs af de gamle kirkeetiketter. Men når 100 forskellige kirker skal arbejde sammen og melde ud i samfundet, så opstår der selvfølgelig kriser. Jeg føler mig ikke så let personlig angrebet og kan se tingene fra forskellige sider, og så har jeg heller ikke et voldsomt temperament. Det gør måske også, at jeg kan håndtere lidt svære situationer – og så er der selvfølgelig også en hel masse Guds nåde. Det er der altid brug for.
Er der noget, som gør dig pinligt berørt på kirkens vegne?
– Ja. Det er der mange ting som gør. Når man har hjerte i noget, kan man blive både vred og ked af det, når man synes, at nogen repræsentere det på en dårlig måde. At en ateist hakker på kirken og siger noget, som ikke er rigtigt, nå ja, hvad så.
Men hvis kristne er fordømmende, nedgørende, arrogante, nærige, dækker over sandheden ved at lave julelege, og spiller mennesker manipulerende ud mod hinanden, så bliver jeg vred. Eller når vi som kristne tager Gud til indtægt for noget, som Gud ikke har noget med at gøre, så kan det virkelig få mine tæer til at knække inde i skoene.

Skal igen bygge kirke

Efter 10 år som højskoleforstander blev Tonny Jacobsen i søndags indsat som seniorpastor i Vejle Pinsekirke:
– Jeg brænder efter at bygge kirke igen og glæder mig til at kunne give slip på den opsparede lyst, der er blevet holdt tilbage i mig.
For mig er kirken et fællesskab, hvor mennesker følger Jesus, og derfor gennemgår en forvandling. Det er det mest spændende sted at være. Det glæder mig at se mennesker udvikle sig og blive genoprettet. Det er løn nok i sig selv.
Hvad ønsker du af fremtiden?
– Jeg længes meget efter at få slået en bro mellem den åndelige søgen i vores land og kirken.
Alle sociologiske målinger viser, at danskerne er blevet meget mere troende inden for de sidste 10-20 år.
Jeg tror, at en af de ting, som Jesus vil spørge os om den dag, vi skal gøre regnskab for vores generation, det er: Formåede I at koble jer på den åndelige åbenhed, som jeg skabte på jeres tid, eller lod i den passere jer, slutter Tonny Jacobsen.