Grænseoverskridende rutschebanetur
Her i sommer tog vi ungerne med en tur i en af landets forlystelsesparker. Det var en af de gode, varme dage i juli, som vi ikke havde for mange af denne sommer, så der var tryk på. Visse aktiviteter var så populære, at folk gladeligt stod i kø en hel time for at få lov til at prøve. Det prøvede vi kun en enkelt gang. Forestil dig at stå i en langsomt fremrykkende kø med en klapvogn og tre unger under den skolepligtige alder. Det er ret grænseoverskridende!
Da vi var ved at være godt møre, fik jeg øje på et par rutschebaner. Ingen skal få lokket mig op i en karrusel eller et af disse her torturinstrumenter, hvor man spændes fast og suser mod jorden med 100 km i timen for så at blive trukket op og få samme tur en gang mere! Dertil er min tendens til luftsyge for stærk. Men jeg er aldrig gået af vejen for en god rutschebanetur. Jeg lokkede min ældste søn med. I køen stod vi rigtigt og glædede os…
Det viste sig dog at være en knapt så god ide. Lige denne rutschebane havde faktisk lidt karakter af føromtalte torturinstrumenter. Vi blev trukket op på et højt punkt med udsigt over hele parken, men lige før at vi nåede at nyde udsigten, susede vi nedad i et nærmest frit fald. Min søn var rædselsslagen! Og det var kun begyndelsen… Da vi ræsede rundt i et loop med hovedet nedad, var han lige ved at hoppe af. Heldigvis var han godt spændt fast, så han kunne ikke løbe nogen steder, selv om han gerne ville.
Da vi kørte ind på perronen efter turen, stortudede han. Det var godt nok det værste, han havde oplevet! Og han ville ikke høre tale om, at det var sejt, at han havde gennemført turen. Det var bare dumt. Jeg følte mig som verdens ondeste mor!
Bagefter kan jeg dog se, at det måske alligevel ikke var så tosset. Hvis man aldrig gør noget, man synes er grænseoverskridende, så får man heller aldrig flyttet de grænser, som måske nogle gange er lidt for snævre.
I Guds rige er det faktisk vigtigt, at man ind imellem tør at bryde de menneskeskabte konventioner. Især hvis det er Gud, som står ude på den tynde is og byder os at prøve det af…
