Afslutninger

Vi kender det alle. Afslutningerne. At måtte sige farvel til en ven, et kæledyr, en arbejdsplads, en kirke, et familiemedlem, en bolig, et arbejdsliv, et liv eller en del af sit eget liv eller en andens liv.

Jeg har i den seneste tid været igennem en afslutning, som ikke var så let. Vi slipper ikke udenom disse svære situationer, som rammer os indimellem. Jeg blev mindet om versene fra Johannes 14,27, hvor Jesus opmuntrer sine disciple med ordene: ”Fred efterlader jeg jer. Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke, som verden giver.” Lige præcis i de svære situationer har vi brug for at vende blikket mod Jesus.

Det havde disciplene brug for, og det har vi også. Det handler om vores virkelighed, her og nu. Disciplene stod overfor et kaos, hvor Jesus ville forlade dem og blive korsfæstet. Så Jesus vidste, at de havde brug for hans fred. Vi kan stå overfor andre svære ting, hvor der er afslutninger, som vi ikke bryder os om. Hvor vi har brug for at vende blikket til Jesus og mærke, at han er en del af vores liv, som vi lever lige nu.

Hans fred er ikke afhængig af, om det går os godt eller ej. Om det, der sker, er på baggrund af en uretfærdighed. Men gennem det hele er han med os og kan give os af sin fred. Jeg har tænkt på en bøn fra Salme 121, som ofte bedes i Folkekirken: ”Må Herren bevare din indgang og din udgang fra nu af og til evig tid.” Der er ”den store udgang” – døden. Men der er også de mindre udgange eller afslutninger, som han vil bevare os igennem.

Vi har brug for, at vores udgange sker i tro og i tillid til ham. Og i den fred, som han har efterladt os med. Så det ikke kun er frustrationerne, vi tager imod – og efterlades med.
Men også Jesu fred. Må han bevare dine udgange.