Det mest forfærdelige mareridt!

Ja, det var lige, hvad det var, da jeg blev vækket en nat klokken halv to af et frygteligt skrig fra en af vores drenges værelser.For det første var det et mareridt for mig, fordi min nattesøvn lige i de dage var truet af total udryddelse. Eller i hvert fald næsten. Vores datter, som stadig efter 2½ år ligger og sover i sin seng lige ved siden af mig, var begyndt at grynte, klynke og komme med mere eller mindre opmærksomhedskrævende vræl flere gange i løbet af natten. Jeg behøvede egentlig ikke at vågne hver gang, men man er vel ikke mor for ingenting, vel?
Men denne nat kom vrælet altså fra en anden kant. Jeg fløj op af sengen som en raket og kom ham lynhurtigt til undsætning. Drengen græd hjerteskærende, det var let at forstå, at han havde drømt noget helt forfærdeligt! Endelig, efter at jeg havde stået og trippet på mine bare tæer i evigheder, kom det:
Han havde drømt, at han havde fået den lækreste slikkepind.
Det er selvfølgelig ikke særlig uhyggeligt, så jeg forventede en fortsættelse med uhyrer, kæmpe-krokodiller eller andet skrækkeligt. Min tålmodighed blev sat på en alvorlig prøve. Det var tydeligvis meget svært for ham at komme til sagen. Det eneste, jeg længtes efter, var at ligge inde under min lune dyne igen, men så nåede han langt om længe til drømmens sindsoprivende højdepunkt:
Mellem to hulk fik han fremstammet, at drømmen sluttede lige før, han nåede at putte slikkepinden i munden!
DET var godt nok forfærdeligt! Men selv om det tydeligvis havde været en rystende oplevelse for ham, lykkedes det mig at trøste ham så meget, at han kunne sove videre, og jeg traskede hovedrystende ind i min seng igen.
Senere kom jeg til at tænke på, at mine bønner til Gud vist ind imellem også er sådan et forurettet skrig i afmagt. Men heldigvis er Gud der altid, også når jeg kommer til at hænge mig i småting. Det er ikke altid, at mine ønsker bliver opfyldt, men når jeg tænker efter, ville jeg heller ikke have givet min søn en slikkepind der midt om natten, selv om han havde bedt om det…