Madlavningens anti-helt

Mit forhold til madlavning er en anelse anstrengt, og tillad mig venligst at illustrere, på hvilket niveau min madlavnings-fobi bevæger sig.Engang besluttede jeg mig i kådhed for at stege et par spejlæg. Jeg baksede med tændstikæsken og drejede på gaskomfurets kontrolpanel. Jeg ville derefter visuelt dobbelttjekke, at denne indledende manøvre var igangsat, hvilket på blot to nanosekunder svitsede mine øjenbryn af. Ups.

Men det er vel derfor, man har hjemkundskab i folkeskolen. Troede jeg.
Jeg husker min første hjemkundskabs-time på Jernbanegade Skole i Næstved, hvor vores første opgave var at koge et æg. Jeg besluttede mig for at gribe anledningen til samtidig at teste en videnskabelig teori, jeg havde kæmpet med siden børnehaveklassen: ”Smager æg bedre, efter man har jongleret lidt med dem?”.
Tyngdekraften tog desværre over, og æggene endte deres livsrejse på gulvet. Jeg blev (igen) sendt uden for døren, og hjemkundskab forblev en lukket dør for mig.
Jeg kom dog stærkt igen, efter at min karantæne-periode var udløbet. Denne gang skulle vi lave æblesuppe. Jeg kom ved en fejl til at si æblesuppen ud i vasken og gav stolt min holdkammerat de sørgelige æblerester, som var det egentlige madaffald. Ups.
Derefter blev jeg sat til udelukkende at skylle ting af. Dermed var listen over forbud nu udvidet til: At nærme mig ovnen, komfuret, køkkenredskaberne og faktisk alt skarpt, varmt og organisk.
Jeg ønskede alligevel at imponere min gruppe ved at vaske ekstra grundigt op. Så jeg hældte 1 liter koncentreret opvaskemiddel i baljen, tændte vandhanen for fuld skrue, og snart så jeg et bjerg af sæbebobler rejse sig op mod loftet. I samme øjeblik kom skoleinspektøren ind ad døren.
Han så bekymret på mig, mens jeg hilste på ham med den våde opvaskebørste, så han fik en prikket linie af snavset vand hele vejen ned af jakkesættet. Han kiggede hen på læreren, som allerede var i gang med at løbe igennem lokalet. Skoleinspektøren hviskede til læreren: ”Er det hende, du snakkede om…?”.

Så hvis du undrer dig over, hvorfor jeg endnu ikke har inviteret dig hjem på middag, så forstår du måske lidt mere nu.