Velfærdsstaten har brug for diakoni
Selvom velfærdsstaten har givet os meget, viser Johannes Nissen os, at diakonien kan noget, som velfærdsstaten ikke kan.
Johannes Nissen forsøger i bogen Diakoni og menneskesyn at afgrænse og indkredse begrebet diakoni. Ordet diakoni kan være et meget svævende ord – hvad handler det om? Er der overhovedet forskel på diakonalt arbejde og almindeligt socialt arbejde som f.eks. Røde Kors og Red barnet? Johannes Nissen formår at få læseren til at se forskellene og lighederne ved at berøre emnerne alment socialt arbejde, sjælesorg, diakoniens målgruppe, forkyndelse og menighedssyn.
Helt konkret er forskellen på alment socialt arbejde og diakoni, at diakonien henter sin kraft og begrundelse i Kristus; at gøre noget for en anden i en tredjes sted – at gøre noget for en anden på vegne af Kristus. Og forskellen på sjælesorg og diakoni er, at sjælesorgens grundlæggende redskab er samtale, hvor diakoniens er handling.
Nissen beskriver klart og forståeligt de forskellige udfordringer, diakonien står overfor. Diakoniens målgruppe gaber over meget. Diakoniens arbejde er to-foldigt: dels at forsøge at yde hjælp og støtte midt i nøden og dels at forsøge at forebygge ved at ændre de sociale forhold i samfundet, der skaber nøden.
I forhold til forkyndelsen går ordet og handlingen hånd i hånd. De udgør en helhed og skal følges ad. Handlingen er dog den, der er mest fokus på i diakonien.
I afsnittet om menighedssynet stilles spørgsmålet: Er det primært den enkelte eller hele menigheden, der udøver diakoni?
Svaret på spørgsmålet afhænger af, hvem man spørger. I nogle kirkelige kredse stilles der faktisk spørgsmålstegn ved, om det er kirkens opgave.
Kritikken går på (i bl.a. Tidehverv), at diakonien hurtigt bliver institutionaliseret , og at næstekærligheden bliver sat i system. Man mener, at næstekærligheden mellem mennesker skal være spontan.
Johannes Nissen trækker nogle meget overraskende tråde mellem diakoni og velfærd. Han refererer til flere forskere, som påpeger, at evangelisk-luthersk kristendom har spillet en central rolle for tilblivelsen af de nordiske velfærdsstater. Men kristendommen og velfærden er dog lige så stille gledet væk fra hinanden igen. Og derfor er det vigtigt igen at få fokus på diakoni.
Diakonien har en stor opgave her: At gribe alle dem, velfærden ikke omfatter. Ordet velfærd handler ikke kun om materielle goder og økonomi. Det handler også om, at hele mennesket færdes vel, som Johannes Nissen formulerer det – at der stadig tages hånd om mennesket, når alt det materielle er på plads.
At definere, hvad diakoni er, er i bund og grund ganske svært. Selv for diakoner. Men det er for alvor her, at Johannes Nissens bog er blændende. Hele bogen viser nemlig på forskellig vis, hvad diakoni er – i forskellige afskygninger.
Bogen bør derfor læses af alle inden for teologiske og diakonale uddannelser. Og alle som i det hele taget er beskæftiget i kirkeligt-socialt arbejde. Bogen er rigtig god for dem, der trænger til at få genopfrisket forståelsen og brugen af diakonien – og for dem der ikke er bekendt med ordet diakoni og dets egentlig betydning.
Johannes Nissen:
Diakoni og menneskesyn
302 sider 328 kr.
Aros
