Dalai Lama i København:
Fortaler for indre fred
Medfølelse giver indre fred og er fundamentet for et godt liv uanset religion. Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, udnævner sin mor til at være sin største læremester. – Min mor var en almindelig, uuddannet kvinde med et vidunderligt hjerte. Hun var større end de største mestre. Meget venlig. Hun havde aldrig et surt ansigt, sagde Dalai Lama, da han for nylig talte om Fred gennem indre fred i Bella Centeret, København.
Besøget var arrangeret af Tibet Charity, der støtter bevarelsen af tibetanerne og deres kultur.
En rød tråd i foredraget var betydningen af omsorg og medfølelse, som hans mor lærte ham så fint ved at være et godt eksempel.
En stærk medfølelse er godt for helbred og for den mentale tilstand. Medfølelse giver indre ro, lykke og styrker immunforsvaret. Vrede svækker til gengæld immunforsvaret og kan både skabe sygdom og vold, forklarede den åndelige leder.
– Styrken af moderkærlighed er frøet til, hvad vi selv kan give. Medfølelsens frø fik jeg fra min mor. Senere fra mine guruer.
– Mangel på moder-omsorg kan resultere i, at man får svært ved at vise følelser for andre. Mennesker, der ikke får omsorg og medfølelse, vil lettere skabe ballade – eller ligefrem være selvmords-truede, sagde Dalai Lama.
Han opfordrede alle til at indse vigtigheden af medfølelse og give den stor opmærksomhed.
– Så bliver dit liv lykkeligere. Jo mere vi hjælper og giver til andre, desto mere vil vi få selv.
Medfølelse er en biologisk faktor, vi har brug for. Når man modtager masser af kærlighed, bliver man mere rolig mentalt og parat til at vise hengivenhed for andre.
– Medfølelse behøver ikke at være baseret på religiøs tro. Dyr kan ikke lære religion og de giver også deres afkom omsorg, sagde han.
Dalai Lama anbefalede også forældre at fokusere på at give og lære deres børn omsorg og medfølelse – at have et varmt hjerte.
– Vær mere opmærksom på indre værdier, et holistisk syn og indre fred. Lær dem om indre kvaliteter, foreslog han.
Desuden anbefalede han, at der satses mere på at lære de unge tilfredshed. At man lærer dem ikke at have et uudtømmeligt behov for ting, der alligevel ikke giver dyb og varig tilfredsstillelse.
– Jeg er munk og har ingen børn, men I forældre har et ansvar… men det er helt op til jer selv. Jeg rejser videre til Island i aften for at tale om indre værdier, tilføjede han med et stænk af lune.
Han pointerede, at kvinder traditionelt har haft en afgørende rolle med hensyn til omsorg og medfølelse og opfordrede ikke mindst dem til at tage ansvar for udviklingen på dette område. Det er ikke kvinderne, der engang havde tradition for at drage i krig og har været jo større slagtere, des større krigshelte.
Vrede
En høj uddannelse betyder ikke nødvendigvis, at man er et højt-udviklet menneske.
– Uddannelse og viden er vigtig, men ingen garanti, sagde han. Og nævnte terrorangrebet i USA, hvor der stod stærke hjerner bag.
– Det var nøje gennemtænkt og planlagt styret af had og destruktive følelser, påpegede han.
Vrede kommer som regel fra vore egne mentale projektioner.
– Mental frygt skyldes ego. Din egen indstilling transformerer vrede, som kan blive til vold.
Mistænksomhed, mistillid og vrede forstyrrer tillid og ro. Så man føler afstand til andre.
Derfor bør man så vidt muligt fokusere på positive tanker og følelser.
Man kan ikke altid forhindre negative følelser i at opstå, men man kan forhindre dem i at bygge rede. Undlade at give dem kraft.
– Følelsen af at du er omgivet af venner, giver fred. Tillid, åbenhed og følelser for andre som for bror og søster…medfølelse giver ro i sindet, forklarede han.
Et roligt, neutralt og stabilt sind er noget, buddhister tilstræber.
– Ved had og vrede fungerer hjernen ikke ordentligt, og man kan træffe forkerte beslutninger. Når man har for mange følelser, kan man ikke se virkeligheden. Man får en urealistisk indstilling, for et sind domineret af følelser er ikke objektivt.
– Jo mere selvcentreret man er, og jo større distance til andre, desto større bekymring, usikkerhed og frygt. Man kan få depression og hjerteanfald.Vrede og had æder vort immunsystem, mens medfølelse styrker det, sagde Dalai Lama.
I ganske få tilfælde kan vrede dog være gavnlig.
– Hvis en person ikke stopper med at gøre det forkerte, er der nogle gange brug for vrede. Men det skal være motiveret af medfølelse og indsigt. Så kan det være en effektiv måde at stoppe nogle fra at gøre noget negativt, sagde Dalai Lama.
I stedet for ensidigt at fokusere på os selv, anbefaler han, at vi vælger at tage udgangspunkt i, hvad vi kan gøre for andre. Selv alvorlige personlige problemer forekommer mindre, når de sættes i perspektiv. Man kan for eksempel gøre en indsats for dem, der har det sværere end en selv.
Alting hænger sammen. Problemer skabes af mange ting, også af ens egen opførsel.
– Det er nemt at elske og påskønne et menneske, der opfører sig godt over for en – ven eller familie. Det er begrænset kærlighed, når vi holder af dem, der er søde over for os, og det er en ustabil og selektiv kærlighed. Men det er et frø til, at vi kan komme videre og lære ubetinget kærlighed, som ikke er farvet af følelser og tilknytninger. Omfatter alle levende væsener.
Dalai Lama startede i øvrigt sit foredrag med ydmygt at appellere til publikum om ikke at tillægge ham særlige evner.
– Jeg er bare et menneske, understregede han.
