Jesus Kristus Superstjerne
Peter Guldager Dahl er redaktør af
hjemmesiden Jesusnet.dk og bor i Åbyhøj.
Hele folket hang ved Jesus, står der i denne uges tekst. Andre steder hører vi, at Jesus ikke bare var omgivet af en folkeskare, men af folkeskarer i flertal. Folkeskarer, som håbede, de ville få et under at se, eller at han måske ville helbrede dem selv eller en af deres kære. Jesus var populær i ordets bogstaveligste forstand.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på titlen til den kontroversielle musical Jesus Christ Superstar. For det var jo sådan, han blev opfattet af Jerusalems indbyggere. Han var en superstjerne, som alle gerne ville i nærheden af og have noget af.
Musicalen var blandt andet kontroversiel, fordi den kun skildrede mennesket Jesus. Ikke et ord om, at han var Gud. Forfatteren til musicalen har sikkert haft det samme syn på Jesus, som Jerusalems indbyggere: Han var en stjerne. Men Jesus adskiller sig fra alle andre stjerner og folkehelte: Han er Gud. Men det så Jerusalem ikke. De så ikke, at den fred, han havde at tilbyde dem, var meget mere end den verdslige fred, de troede, han kunne give dem. De så ikke, at han var mere end en stor tænker, en superstjerne eller en helseguru, der kunne give deres liv lidt indhold og et par støttepunkter. De så ikke, at han var kommet for at redde deres liv fra ødelæggelse.
Derfor græder Jesus over Jerusalem. Han ved, at interessen for ham er overfladisk og flygtig. Han ved, de vil vende ryggen til ham nogle dage senere, for deres interesse for ham blev ikke til tro og efterfølgelse.
En vending i søndagens tekst er gået over i almindelig dansk sprogbrug: At kende sin besøgelsestid. Vi bruger det oftest med omvendt betydning, som om, der havde stået besøgstid. Havde der stået, at de ikke kendte sin besøgstid, havde det betydet, at de ikke vidste, hvornår de kunne besøge Jesus og søge tilflugt hos ham.
Men det var Jesus, der besøgte Jerusalem, ikke omvendt. Og Jesus græd, fordi det gik hen over hovedet på de mennesker, at han var kommet for at besøge dem.
Jesus besøger også hver enkelt af os. Vi er heldigvis fritaget fra overvejelser om, hvornår det rigtige tidspunkt mon er til at gå Jesus i møde; hvornår der er åbent for at søge tilflugt hos ham, for det er der altid.
Mange mennesker byder Jesus velkommen som et ideal, men ser ikke, hvem han virkelig er. De tror, at den fred, som Jesus har at give, er gode livsværdier eller trøstende ord, når livet er vanskeligt. Kun få byder ham velkommen som Herre, frelser og giver af den sande fred.
Jesus græder, fordi kærlighed altid græder, når den bliver afvist. Men Jesus bliver også vred. Da han finder ud af, at Jerusalem i sit hjerte, templet, ikke har plads til ham; ikke har plads til bøn og gudsdyrkelse, giver han sig til at jage vekselerere og handelsfolk med alle deres offerdyr ud af templet.
Rydningen af tempelpladsen er ikke et udtryk for lunefuldhed eller smålighed. Den er udtryk for den kærlighed, som ikke kan vende sin elskede ryggen, selv om den møder modstand.
Jerusalems indbyggere kunne ikke redde sig en god aftale i stand med Gud ved at købe et offerdyr. Det kan jeg heller ikke. For man kan ikke slå en handel af med Gud. Det nytter mig intet at forsøge at give ham noget af mit. I stedet må mit hjerte hver dag hænge ved ham og lade det fylde af hans ord, undervisning og vejledning.
Jesus er en superstjerne. Han er den største, verden har set – og overset! For han er ikke superstjerne i verdens forstand. Han kom ikke for at underholde eller give os noget at se op til. Han kom for at blive superstjerne i dit og mit liv. Verdens superstjerner holder afstand og giver kun interviews og autografer for at sikre sig, at de kan beholde deres popularitet. Sådan er Jesus ikke. Han er altid villig til at høre på mine spørgsmål uden måneders ventetid og PR-folks indblanding.
Men det bedste er, at han i dåben skrev sin autograf direkte på mit hjerte, uden at jeg skulle gøre noget for at få den.
