Min fædrene a(r)v!

Hvad har jeg så lært af vigtige livslektier fra mine forældre? Giv mig lige et øjeblik. Der må da have været et-eller-andet overleveret visdom, som jeg kan komme i tanke om. Mine forældre har en række ligheder med Matador-grisehandlerparret Larsen. Min mor Inger er ligesom den rolige betænksomme Katrine bag komfuret med den betryggende visdom og det gavtyvagtige glimt i øjet. Min far Niels er ligesom den aktive sociale Oluf Larsen, der hjælper alle uden undtagelse, og som også ganske gratis yder den uopfordrede service at komme med platte jokes i tide og utide.
Nøjagtig som grisehandleren blev min far engang anholdt af politiet. Min far blev dog ikke nakket for at have et billede af Hitler hængende på lokummet, men derimod da en ældre Lyngby-borger meldte ham til ordensmagten, mens han i sin uniform samlede penge ind til Frelsens Hær på gaden. Borgeren troede simpelhen ikke på, at min far var en ægte frelsermand, så borgeren fik strisserne til at hente ham midt på gaden. Vi overvejede at lade min far sidde i spjældet natten over for at få ro ved aftenkaffen derhjemme, men da han begyndte at imitere Paulus og bede højlydt for at hive en engel ned fra himlen for at agere låsesmed, hentede vi ham alligevel.

Min mor er egentlig ikke mindre kriminel. Hun er stadig en lille pige indeni, der perfekt kan holde masken, når hun laver sjov. I en alder af 72 år kan hun stadig finde på uventet at sprøjte en til med en vandpistol. Hun nægter sig skyldig med søforklaringen:
– Nej, det har jeg aldrig gjort, men jeg er jo nødt til at vise børnebørnene, hvordan man gør!

Disse to lømler gav mig livet, og jeg skylder dem vist et-eller-andet til gengæld. Jeg forsøger stadig at finde ud af, hvad det gammeldags udtryk ”at ære sin far og mor” betyder. Nå, jeg må smutte. Jeg vil se mig om efter en blomsterforretning og en bager. Jeg får lyst til at overraske min mor med en buket, og min far med et stykke wienerbrød – af den slags de godt kan lide.