Kom godt hjem
Jeg var på vej hjem med S-toget, da en hjemløs kom ind i kupéen. Er der nogle, der kan undvære en skilling? spurgte han og en del ansigter vendte sig væk. Resten rystede på hovedet.
Selv havde jeg desværre ikke en krone på mig, så jeg var heller ikke til megen gavn. Men jeg tænkte, at jeg da i det mindste kunne sige noget venligt til ham, og så fløj det varmt, men desværre tankeløst, ud af munden på mig Kom godt hjem!
Ja tak, men det kommer nok til at knibe, sagde han venligt. Og tilføjede varmt:Men tak for det!…han forstod tilsyneladende heldigvis min gode intention. Måske var vores lille ordudveksling med til at synliggøre nogle kontraster.
Da han var gået, begyndte nogle kvinder nemlig at tale forarget om, at han sikkert ikke havde købt togbillet. Bagefter talte de om, at de heller ikke brød sig om nødhjælpsorganisationer, der var for synlige: De skal ikke mase sig på med al deres nød, for man må da selv bestemme, hvACad man bruger sine penge til mente den ene…og der kom mere i den dur. Så talte de videre om dagens bytur og begyndte at trække forskellige ting frem, de havde købt på deres shoppingtur. Den ene trak en mærkværdig lille tingest frem. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge den til, men den var jo billig, sagde hun med et grin. Men så var der heldigvis en af de andre kvinder, hun havde været på indkøb med, der tilbød, at hun kunne forære hende den…
Man kan selvfølgelig ikke give mere, end man har overskud til. Desværre er der en del, der har brug for et ufatteligt stort overskud og enorme mængder ejendele, før de synes, de har noget at give af.
Vi kan alle i perioder af vores liv få brug for støtte og hjælp måske på grund af sorg, økonomiske problemer, skilsmisse, sygdom eller andet.
Når man kritiserer et medmenneske i nød, er det tid at kigge sig selv i spejlet. Finde årsagen til ens egen egoisme. Man bliver aldrig større af at se ned på andre. Det er et svaghedstegn, som man skal arbejde med – man har selv brug for hjælp.
Det er aldrig i orden at sparke til nødstedte med hjerteløs kritik, sladder, manglende respekt og uden medfølelse. I virkeligheden er det værst for den, der sparker. Stakkels hjerteløse menneske.
Den, der tror sig bedre end en hjemløs, er hjerteløs.
Dit hjerte er dit hjem.
Kolde hjerter er hjemløse.
Hellere hjemløs end hjerteløs.