Hvad skal vi gøre efter at vielsesritualet er indført?
Udsigten til, at folkekirken indfører et vielsesrutual for homoseksuelle i strid med Bibelen, har fået flere medlemmer af bl.a. Luthersk Mission til at overveje deres forhold til folkekirken.Hvad skal vi gør, hvis eller når regeringen og folkekirken indfører et vielsesritual for homoseksuelle?
Spørgsmålet optager bl.a. Luthersk Missions medlemmer, fremgår det af foreningens blad Tro & Misison, som fortæller om de forskellige reaktioner.
Nogle vil melde sig ud, mens andre overvejer, hvordan de kan leve med folkekirken i fremtiden.
Ebbe Kaas, som er medlem af LM’s Landsstyrelse, ønsker ikke at stifte hverken en ny kirke eller frimenighed.
Men han ønsker derimod en tilladelse til, at den lokale LM-forsamling kan bruge kirkebygningerne til at holde gudstjeneste i.
Det skriver han i et indlæg i Kristeligt Dagblad. Han mener, at muligheden for at holde gudstjenester i kirken skal være et egentlig retskrav.
– Jeg ønsker mig en traditionel gudstjeneste, måske bare en gang i kvartalet, som et supplement til møderne i missionshuset, siger Ebbe Kaas.
Tidligere missionsskoleleder i LM Jørgen Berhard er enig i anliggendet, men foreslår, at der oprettes et kirkefællesskab, som kunne løse denne opgave.
– Når det famøse ritual snart bliver indført, bliver det klart, at folkekirken forkaster Bibelens Gud og hans bud, siger Jørgen Bernhard til Tro & Mission.
– For dem, som ikke kan indgå flere kompromisser, bliver der behov for en gudstjeneste uden for folkekirken, hvor alle kirkelige handlinger kan finde sted.
Luthersk Mission består i dag både af en række lokale kredse og frimenigheder.
Nogle LM’ere samles i kredsenes missionshuse til sang og prædiken og er sideløbende medlemmer af folkekirken og deltager i gudstjenester dér.
Andre LM’ere har dannet frimenigheder, hvor de holder gudstjenester og fungerer som selvstændige menigheder med nadver, dåb, konfirmation, bryllup og begravelser.
Så hvorfor vælger de LM’ere, der nu føler sig presset ud af folkekirken, ikke bare at melde sig ind i en frimenighed, en valgmenighed eller danne en ny kirke? spørger bladet.
– Eksisterende valgmenigheder underkaster sig jo provst og biskop. For en del LM-folk udgør de oprettede frimenigheder allerede et alternativ, men her savner jeg en del af gudstjenestens liturgiske fylde, svarer Jørgen Bernhard.
Ebbe Kaas er enig:
– Frimenighedernes gudstjenester bliver ofte mere mødeprægede. Det bliver for meget af det samme. Jeg ønsker mig en gudstjeneste, som er ‘folkekirke-classic’, siger han til Tro&Mission.
– Og jeg vil gerne undgå den administration, der følger med at være frimenighed.
