Fri os fra det onde
– Der er én ting, vi gør klogt i ikke længere at fortsætte med, og det er at fnyse af kirkens tale om ondskab. Vi må blive mere bevidste om, at der findes to magter i livet, det gode og det onde, siger den kendte norske sjælesorgs-præst
Per Arne Dahl til Udfordringen. Han har talt med efterladte og skrevet en bog om at rejse sig efter en svær rystelse.
Den 22. juli 2011 blev et af de grusomste kapitler i skandinavisk historie skrevet. Norge blev ramt af to terrorangreb inden for blot et par timer – 77 mennesker blev dræbt.
Der er nu gået lidt mere end et halvt år, siden rædslerne fandt sted i Norge. Udfordringen har kontaktet præst og sjælesørger Per Arne Dahl og spurgt ham om, hvordan man kan rejse sig efter så svær en rystelse. Her fortæller han om Norges utraditionelle modspil til ondskaben, og om den kærlighedsvækkelse han oplevede dagen efter terrorangrebet. Vi hører også om, hvad Norge som nation har lært af det som skete, og sidst, men ikke mindst hvad han selv har lært. Men først stiller vi Per Arne Dahl følgende spørgsmål:
Er Norge, ved at finde tilbage til det gamle?
– Vi skal aldrig tilbage til det gamle og tilsyneladende normale, men fremad mod en ny mening, en ny ærefrygt for livet, en ny investering i fællesskabet og en ny vision for fremtiden.
– Og der er én ting, vi gør klogt i ikke længere at fortsætte med, og det er at fnyse af kirkens tale om ondskab, og det gavner os ikke at le ad kirkens trang til at forsage djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi skal ikke tilbage til latterliggørelsen af ondskaben. Vi skal fremad mod en meget tydeligere og stærkere bevidsthed om, at der findes to magter i tilværelsen, det gode og det onde, fortæller Per Arne Dahl til Udfordringen.
– Fri os fra det onde, beder vi i fadervor. Baggrunden for bønnen er tydelig. Dersom det onde havde været let at opdage, havde bønnen jo været overflødig, fortæller Per Arne Dahl
– Havde djævelen gået i letgenkendeligt tøj, haft et umiskendeligt logo eller en tydelig fremtræden, behøvede vi ikke at frygte noget som helst. Det skræmmende er jo, at den onde og ondskaben kommer til os på samme måde, som han forsøgte at narre Jesus. Forklædt og udspekuleret, når vi mindst af alt venter det, med listig og snu taktik. Det ser så uskyldigt ud, og pludselig sidder vi i garnet. Og her er ingen af os undtaget. Vi står alle sammen på den ondes gæsteliste. Og hvis den onde havde haft et pas, ville der have stået: Specielle kendetegn: Ingen! Den onde er en mester i forklædningskunst.
Du er ikke kun præst, men også sjælesørger. Jeg ved, at du har haft mange samtaler med de pårørende til dem, der blev dræbt under terrorangrebet. Kan de nogensinde igen rejse sig og få et liv efter sådan en rystelse?
– Da terrorangrebet skete i Oslo var jeg i gang med at skrive en bog om, hvordan man rejser sig efter de svære rystelser livet byder. Manuskriptet var næsten færdig skrevet og juli og august skulle bruges til at finpudse bogen. Men så kom den 22. juli som en rystelse, Norge ikke har oplevet magen til i fredstid. I løbet af en sommerdag blev bogens indhold skræmmende aktuelt. Stemningen og retningen i bogen måtte præges af det tragiske, vi oplevede i Oslo og på Utøya – denne længste fredag i Norges nyere historie. Alt andet ville være forkert.
– Mange af de unge, som overlevede massakren på Utøya har opsøgt mig og spurgt, hvordan de skal komme videre efter så forfærdelig en rystelse.
– Jeg har svaret så godt jeg kunne og fortalt, at vi først og fremmest må være længe nok i sorgen, samtidig med at vi gør plads til håbet i tide. For det haster ikke med sorgen. Den må have sin tid. Men det haster at give håbet plads og kraft. Håb handler om muligheden til et fortsat liv trods alt. Håb handler om, at selv sorg og død kan vække livet til live, og et nyt engagement og et nyt fællesskab kan opstå.
Hvad siger du til de mennesker, som efter terrorangrebet i Oslo har mistet deres tro på, at der findes en Gud? For hvis han eksisterede, tænker de, ville han da have grebet ind og afværget de rædsler, som skete den 22. juli, sidste år?
– Den 22. juli 2011 blev paradis i løbet af sekunder forvandlet til mareridt. Nogle mistede alt, hvad de ejede, mange mistede deres kære, alle blev rystet af det, de oplevede. Nogle har fortalt mig, at de aldrig nogensinde har bedt så meget til Gud, men andre oplevede hændelserne, som et eneste stort bevis på at Gud ikke har kontrol og dermed ikke eksisterer.
– Alligevel er vores opgave som præster i krisetider at forsøge at tegne et Guds billede, som er så stort og robust, at ramte mennesker kan få mod til at kæmpe med Gud, klage deres nød til ham og være så vrede og fortvivlede som de er. Men også en Gud at søge trøst og omfavnelse hos.
– Vi finder aldrig et fuldgyldigt svar på, hvorfor den almægtige Gud af en eller anden grund tillader lidelse eller lader ulykker ske. Men vi ved, at Gud græder med alle i verden, som græder og er nær alle, som råber om hjælp.
– Guds smerte over menneskehedens lidelser og sorger var så stor, at han sendte sin søn for at frelse verden, give evigt liv og bekræfte over for os at han kender os, ja, har prøvet vore kår på egen krop. Guds søn oplevede livets glæder, sådan som vi i glimt og på forskellig vis kan opleve det, men også sorgen og fortvivlelsen over dem, som svigtede ham, volden fra dem, som ikke tålte ham, og de ubegribelige og uretfærdige smerter, som førte til at han råbte: Min Gud, min Gud. Hvorfor har du forladt mig?
Når én mand kan hade så meget, hvor meget kan vi så i fællesskab ikke vise kærlighed. Sådan var der én af de overlevende efter massakren på Utøya, der stod frem og sagde på CNN.
Norge valgte ikke at reagere med had og bitterhed og hævngerrighed, men med kærlighed. Hvorfor?
Han har beskæftiget sig indgående med sorgbearbejdelse, bl.a. som leder for Institutt for Sjælesorg.
I gennem mange år har Per Arne Dahl søgt at hjælpe mennesker med at genfinde livsmod og mening efter svære tab. Som sjælesørger har han igen og igen prøvet at finde svar på, hvordan vi kan forberede os på livets slag, og hvordan vi kan rejse os, når sorgen lægger os ned.
En del af hans bøger er udkommet på dansk.
– Fredag den 22. juli som skulle have været en dag med sommerfester over hele landet, og hvor vi skulle byde op til sommerdans, blev den lange fredag, hvor døden forvandlede glæde til sorg, varme til frost, tryghed til angst og gru. Men reaktionsmønstrene fra dem, som blev ramt, og fra vore politiske ledere viste et spor, som ikke er selvfølgeligt efter en tragedie. De valgte at lede os ad kærlighedens vej og livets vej.
– Dagen efter massakren på Utøya stod Oslos borgmester Fabian Stang frem, og det han sagde, og måden han sagde det på, blev vores nations adelsmærke i den tragiske tid. Han sagde, at vi ikke skulle besvare ondskaben med hævn og bitter voldsudøvelse, men svare igen med kærlighed. Og hele nationen fulgte hans råd. Med blomster og lys søgte mennesker hen til de hellige rum: kirkerne. Herinde i Guds hus fandt folk sammen, og i fællesskab græd og sørgede man over de kære, som man havde mistet. Jeg har aldrig set så stærkt et fællesskab, så stor en venlighed og kærlighed mellem mennesker. Når jeg i dag tænker tilbage på det positive, jeg oplevede, undrer jeg mig. Det som skete, vil jeg kalde en kærlighedsvækkelse.
Har Norge lært noget af den frygtelige hændelse, som fandt sted den 22. juli 2011?
– Testen på om vi har lært noget vil være, at de gode holdninger, som jeg lige har nævnt, venligheden, fællesskabet, empatien, – at de vil fortsætte i lang tid fremover. Jeg håber det inderligt, men desværre viser tidligere erfaringer, at vi mennesker trives alt for godt med det liv, vi altid har levet, selvom vi ikke har haft glæde af det
Hvad har du lært af det, som skete?
– Jeg har lært, at der er ingen ting, vi mennesker bliver så slidte af som at sørge, og der er ingen ting som udfordrer vort fællesskab så stærkt som tung sorg. Men bedst af alt: Vi har at gøre med en Gud som ved, hvad sårbarhed er, og som selv gik ind i sårbarheden for at komme os alle i møde.
– Jeg takker for, at vor Gud er den eneste Gud med sår.
—
Per Arne Dahl bog At rejse sig efter en rystelse kan købes for 199 kr. på Kristeligtv Dagblads Forlag.
