Sladder er gift i kirken
Helligåndens tilstedeværelse modarbejdes med sladder, løgn og bagtalelse.
Ondsindet sladder og tale var med til at sende Jesus på korset og skal bekæmpes. Også i kirkerne i dag.
Det er frikirkepræst Claus Mester-Christensen, hjemløsepræst Asser Skude og fængselspræst Erik Adrian helt enige om.
– Sladder fylder meget alle steder ikke mindst i medierne. Men desværre også i vore kirker. Sladder er en god gift, for det smager umiddelbart godt. Det kan jo føles rart at høre noget om andre og glemme sit eget for en stund. Men så har man samtidig modtaget noget om nogen, som man ikke kan bruge til noget godt, siger Claus Mester-Christensen fra City Kirken i Taastrup.
Sladder, ond og negativ tale og tanke modarbejder desuden Helligåndens tilstedeværelse. Det er ikke god kristen opførsel og hører aldrig hjemme i en kirke:
– Det er vanskeligt, ja faktisk umuligt at opleve Guds nærvær, når man sladrer og taler negativt om andre. Eller lytter til sladder. For så bliver der lagt en dæmper over det hele. Derfor bør der ikke forekomme sladder og bagtalelse i en kirke, mener han.
I stedet er det vigtigt, at alle er med til at skabe et kirkemiljø præget af tolerance og tillid. Hvor man hjælper hinanden med at slippe af med og undgå nytteløs sladder.
– Er man åben, bedende og positiv, så hjælper man sin kirke. Hvis man sladrer og er negativ, så skader man den. Men det er fint og helt i orden at komme med sin smerte og tårer. Sorg er noget andet og selvfølgelig tilladt det er rent og ægte, og hører til i kirken. Men bagtalelse, der kan være født af bare det var mig, altså misundelse, eller godt det ikke er mig, altså at være skadefro er ikke godt, understreger han.
Det er heller ikke i orden at sladre om andre for selv at opnå opmærksomhed som historie-fortæller eller for at skaffe sig selv fordele. Ligesom det heller ikke er i orden at manipulere med sandheden.
– Når man skaber historier om og mistænkeliggørelse af andre er det dybt skadeligt for alle parter, tilføjer Claus Mester-Christensen.
Men ofte rammer det i sidste ende en selv hårdest, når man med ondskab afviser Helligånden. Så der er al mulig grund til at sætte tid af til at løse konflikter, bearbejde svære følelser, tilgive og slutte fred….selvom mangel på tillid, mod og støtte til at tale sammen om følelsesmæssige ting kan gøre det vanskeligt at mødes rent og fordomsfrit. Også i kirkefællesskaberne.
Hjemløsepræst Asser Skude er meget enig i, at det er yderst vigtigt at undgå sladder. Djævelen hedder jo på græsk diabolos, der betyder bagtaleren, pointerer han.
– Sladder er ukonstruktivt og ødelæggende. Og kan både ødelægge venskaber og ens forhold til Gud og næsten, siger Asser Skude, der udover at hjælpe hjemløse også er sognepræst i Bellahøj samt Utterslev Kirke i Bispebjerg-Brønshøj Provsti.
– Djævelen forsøger at grave alt negativt frem om et menneske for at dets onde gerninger skal vægtes tungere end dets gode på dommedag så mennesket fortabes. Helt modsat Guds søn, som vil se det gode og det gudsskabte og frigive mennesket på trods af egoisme og fortid, siger han.
Man bør selvfølgelig også undgå at sladre og give årsag til sladder om ens nærmeste. Ikke mindst ens livspartner, understreger præsten.
I forhold til ægteskab og utroskab henviser Asser Skude til den kendte tv-vært fra det amerikanske psykologi-program Dr. Phil:
– Det er vist Dr. Phil McGraw, som siger – om forebyggelse af utroskab, som har paralleller til bagvaskelse – noget i retning af: Du skal kunne gøre og sige alt det, du gør, som om din livspartner var ved din side.
– Opfører man sig i alle sammenhænge sådan, vil det altid være lettere at gå direkte til personen, man sladrer om, end at deltage og lytte til sladder om tredjemand, tilføjer Asser Skude.
At viderebringe oplysninger om andre, som man er blevet betroet fortroligt, er ondskab, med mindre det tjener et godt formål.
Det er aldrig i orden, hvis man dybest set (ud)spørger og lytter til andre for at kunne bringe sig selv i centrum ved at sladre. Eller for at opnå fordele. Så svigter man både Gud og sit medmenneske. Men det er både i orden og vigtigt, indbyrdes at dele og lære af hinandens livshistorier og fejl. Tolerant og fordomsfrit.
En indsat risikerer at blive dømt for livstid til at være offer for sladder også af hyklere, der selv volder skade, men bare ikke er blevet grebet i deres egne overtrædelser. Når man har angret sine overtrædelser, afsonet sin dom og løslades, bør straffen slutte.
Det mener psykoterapeut og fængselspræst i Vestre Fængsel Erik Adrian:
-Når vi sætter os selv op som bedre end andre og sætter dem uden for fælleskabet, så handler vi imod Guds ånd.
– Mange indsatte har faktisk hjulpet mig ind i Guds nærvær, fordi Gud er til stede på en særlig måde i menneskers liv, når der virkelig er krise. Så er Gud rigtig nærværende… over for dem vi nogle gange synes, det er i orden at se ned på, sparke til, marginalisere.
– Når mennesker føler, at alt er tabt, så mærker jeg ofte Guds nærvær. De forkastede mennesker, som vi sladrer om – og ikke vil have noget med at gøre… dem vil Gud gerne have noget at gøre med, siger Erik Adrian.
Ofte har vi det med at se fejl i andre, som også findes (mindst en snert af) i os selv. Når vi peger fingre ad og sladrer om andre, handler det nogle gange om noget, vi selv skal arbejde med.
– Fordomme over for andre mennesker er som narkotika, og det er dødelige usundt at sige noget nedsættende om andre, fordi vi lukker ned for og måske mister den sunde selvransagelse, hvor Gud kan få plads til at virke i vores liv. Selvom man måske tror, man selv bliver eller fremstår mere ren ved at tage afstand fra andre, så er det faktisk omvendt, siger præsten.
Og det vi tager mest afstand fra ved andre, er til tider noget, vi selv bør arbejde med…tage afstand fra og bekæmpe i os selv. For eksempel sladrer vi måske om, at en anden er grådig… men er det faktisk selv. Hvis vi i stedet for at sladre om den anden, vælger at arbejde med at overvinde vores egen grådighed, så kan vi bagefter hjælpe ved at fortælle om, hvordan vi selv har bakset med grådighed. Og derved hjælpe ikke skade andre med sladder.
Til tider misforstår og mistænker vi endda et medmenneske fuldstændigt uretfærdigt, fordi vi tror, den anden er sådan, som vi selv er… men ikke vil kendes ved at være. Eller fordi vi ikke kan eller vil glemme og tilgive noget, der er sket i fortiden. Kun en tåbe frygter ikke projektioner…negativ tale og sladder.
