Spændende indføring i kirkens fest- og højtidsdage
Det hellige år – måske Peter Halldorfs bedste bog hidtil – gav flere værdifulde aha-oplevelser undervejs.Kirkeåret begyndende med adventstiden er en gammel ordning, som vi stadig retter os efter i kirkerne, og i mange kirkesamfund knytter der sig faste skriftsteder til de enkelte dage.
For nogle er det med kirkeåret bare noget overfladisk, for andre knytter der sig åndelige oplevelser til kirkeåret.
Kirkeåret, kirkens hellige år, blev skabt i den tidlige kristne tradition, og i vores tid er der stadig flere kristne, der opdager rigdommen og dynamikken i kirkeåret – og har du ikke allerede gjort det, vil du helt sikkert gøre det, når du læser Peter Halldorfs nye bog Det hellige år. Peter Halldorf er altid værd at gæste, og i denne bog giver han en grundig indføring i kirkeåret og gør det til åndelig vejledning.
I begyndelsen af bogen giver han en rigtig god indføring omkring hviledagen, sabbaten på den 7. dag, og den 8. dag, opstandelsesdagen, der meget tidligt blev til den kristne gudstjenestedag. Søndagen er ikke en erstatning for sabbaten, men derimod et supplement. Afsnittet gav mig flere værdifulde aha-oplevelser.
Fastetiden sammenlignes med forårstiden. Vi har fået fastetiden, for at hjertet kan blive blødt og varmt, når vi træder ind i en atmosfære, som smelter det frosne og vækker det, der sover, til live. Beskrivelsen af fastetiden gav mig endnu en aha-oplevelse.
Dagene omkring og i påsken har naturligvis en særlig plads i Det hellige år. Det er gammelkendt stof – og alligevel henter man ny viden hos Peter Halldorf i denne værdifulde bog om påskeugen, fornyelsesugen, som den også kaldes.
I afsnittet om pinsen kædes situationen med loven på Sinai sammen med udgydelsen af Ånden på pinsedag. Det hedder Lovens børn blev til løftets børn. De ord, der blev hugget i tavler af sten, blev nu prentet i hjerter af kød. Denne dag blev der indgået en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens. Når den Gud, der havde talt i tordenbrag og lynild på Sinai, tænder sin ild i disciplenes hjerter, under stormvejrets bulder og brag, er loven blevet opfyldt. En flot beskrivelse.
Der er også blevet plads til en række – for os mere eller mindre ukendte – dage i kirkeåret, såsom 24. juni: Johannes døbers fødsel, 29. juni: Peter og Paulus, 6. august: Kristi forklarelse, 15. august: Gudsmoders hensoven og 15. september: Korsets ophøjelse.
Afslutningsvis har Peter Haldorf et meget spændende kapitel om gudstjenesten og gudstjenestefejring, Gudstjenesten som himlen på jorden, hvor det gøres klart, at gudstjenessten ikke er en event, men derimod en fest, en åndelig fest.
Bagest i bogen er der 3 appendix. Kirkeåret ifølge folkekirkens alterbog, Kirkeårets søndage og højtider i den katolske kirke og Det ortodokse liturgiske år.
Anette Broberg Knudsen har oversat bogen og bearbejdet den til dansk – og ikke mindst det sidste er værdifuldt.
Sjældent har jeg læst en åndelig bog, der har givet mig så meget, som Peter Haldorfs Det hellige år. Det er en ypperlig bog, måske hans hidtil bedste, og det siger ikke så lidt.
Peter Halldorf:
Det hellige år
– en vandring
gennem kirkeåret
302 sider 299 kr
Boedal
