Katedralmusik af dansker i Tyskland

Katedralmusik fra barok og romantik: Det er elegant og delikat i den ene ende og overdådigt, pompøst og storladent i den anden.
Den førhen så stenrige hansestad Lübeck ligger ved Tysklands Østersø-kyst. Den er fuld af flotte facader, bag hvilke byens mange velstående borgere havde deres handelshuse. Lidt af alle de penge de tjente, blev investeret i store kirkebygge-rier.
Mesteren musicerer
I den gigantiske Mariekirke ansatte man en rigtig god kirkemusiker, så alle bedsteborgerne også kunne få noget ordentlig musik at lytte til. I denne prestigefyldte stilling var Buxtehude ansat i 35 år. Han var en af baroktidens store komponister, som både Bach og Händel valfartede til for at høre (og lære af). I nekrologen over ham står, at han regnede sig som en dansker.
Dietrich Buxtehude var i sit es, når han ofte afholdt sine såkaldte Abendmusiken i Mariekirke. Kirken var oplyst med levende lys og opvarmet, så det var en behagelig oplevelse at komme og høre, hvad den gamle store mester nu havde fundet på af ny musik til disse aftenkoncerter. Oftest var det hans egen, der var på programmet.
Foruden en mængde orgelmusik og mange verdslige kompositioner, har Buxtehude efterladt hele 120 kantater/åndelige koncerter for alle mulige besætninger. Mange for stor besætning og mange for en kammermusikalsk besætning som de syv, der er på cd’en. I fire smukke solokantater får solisten her et hav af muligheder for alsidig udfoldelse, og i de tre kantater for tre solostemmer går det nærmest som en leg mellem sangerne. Otte musikere ”snakker” med og konverserer i deres instrumentale samspil veloplagt med stemmerne.
Buxtehudes kantater er lette og elegante i stilen med bibeltekster og frie tekster af samtidige digtere – hovedsagelig på folkesproget tysk; i ny og næ på kirkesproget latin.
Tid til en lur
Nogle af Charles V. Stanfords (1852 – 1924) mindre vokale værker bliver dagligt sunget i alle de engelske katedraler. I stedet for at kalde dem ved deres lange navn, siger koris-terne blot: ”Vi synger den i B i dag”, og alle ved, hvad der menes.
Derfor er det naturligvis af stor interesse, når der kommer en førsteindspilning med et af hans store timelange værker, Requiem, for solister, kor og stort orkester. Her fortsætter han trofast i stilen fra Brahms, Fauré, Berlioz og andre romantiske komponister. Det er et nydeligt, dramatisk værk, hvor alt er smukt og veldrejet, og med talrige skønne afsnit. Men det når nok aldrig at komme på samme hitliste som de førnævnte. Man tager sig en lur indimellem og vågner så til nye, dejlige passager igen!
Hele værket retfærdiggøres af den underskønne Sanctus sats, der minder én om Fauré’s stil.
Dertil får man på denne dobbelt-cd en halv times dejlig instrumentalmusik fra hans sceneværk The Veiled Prophet.