Bibelen giver os ytringsfrihed

- De første apostle sagde, at de ikke kunne lade være med at tale om det, de havde set og hørt. De påberåbte sig en ytringsfrihed som endnu ikke fandtes, siger Vebjørn Selbekk.
– De første apostle sagde, at de ikke kunne lade være med at tale om det, de havde set og hørt. De påberåbte sig en ytringsfrihed som endnu ikke fandtes, siger Vebjørn Selbekk.

Chefredaktøren for den norske kristne avis Dagen fik mange trusler efter at have bragt Muhammedtegningerne i 2006. Men han lader sig stadig inspirere af Guds Ord til at tage bladet fra munden og blande sig i tidens debatter.

– Bibelen er aktuel, og dens betydning er uvurderlig, siger chefredaktør Vebjørn Selbekk fra den kristne avis Dagen. Den norske chefredaktør ser mange paralleller til begrebet ytringfrihed i Bibelen.
– Profeterne talte ofte Israels konger midt imod.
– Apostlene kunne ikke lade være med at tale om det, de havde set og hørt, selv om magthaverne prøvede at give dem mundkurv på.
Og Martin Luther videreførte den samme ånd, da han i 1517 hamrede sine 95 teser fast til kirkedøren i Wittenberg.

Vendepunktet

Alligevel handler det ikke om at finde belæg for ytringsfriheden, når Selbekk læser i sin Bibel. For chefredaktøren har Guds Ord nemlig været en daglig kilde til opmuntring og inspiration helt siden 15-årsalderen.
– For mig var konfirmationstiden vendepunktet. Det var dengang, alle spørgsmålene kom, og jeg måtte tage et standpunkt. Jeg fik en stærk oplevelse af, at Bibelens budskab var sandt, og jeg blev en ivrig bibellæser, fortæller Selbekk.

Hver dag med Guds ord

Som den beslutsomme unge mand han var bestemte Vebjørn sig for at pløje sig igennem hele Bibelen en gang om året. Han har efter sigende læst fire kapitler i Guds ord hver eneste dag siden 1983.
 – Har du virkelig ikke sprunget over en eneste dag?
– Joda, det har jeg. Og jeg prøver heller ikke at indhente det bagefter. Samtidig prøver jeg at holde niveauet på den samme mængde. Jeg synes, det er en god ting, som fortjener at blive prioriteret i hverdagen.

Bibelapp

– Hvordan får du tid til at læse så meget med det job, du har?
– Jeg læser meget, både når jeg rejser med tog og med fly. Det er jo bare nogle transport-etaper, og så er det godt at have noget at bruge tiden på. Så er det bare ind med ørepropperne og frem med bibel-appen.
Chefredaktøren, som er en ubeskeden apple-tilhænger, trækker sin iPhone frem og læner sig ind over skrivebordet.
– Dette er noget af det mest geniale for os bibellæsere. Bare to klik, så er du lige midt inde i Guds ord! Jeg læser næsten kun Bibelen på app for tiden, fortæller han.

– Jeg husker, at jeg læste Salme 91 for TV 2. De fulgte os i denne periode og lavede en dokumentar. De ville have, at jeg skulle læse noget, som betød rigtig meget for mig, så jeg slog op på Salme 91 og læste om Guds beskyttelse, fortæller Selbekk.

Over 50 trusselsbreve

Bibellæsningen er dog langt mere end bare en god rutine for chefredaktøren. Da det stormede allermest i forbindelse med karikaturstriden i 2006, rykkede den bibelske realitet omkring liv og død meget nærmere.

Selbekk holdt helt op med at tælle trusselsbreve, da antallet kom over 50. Alligevel var han ikke uanfægtet af sagen:
– Vi kunne jo ikke udelukke, at nogen ville gøre alvor af det, sådan som vi nu har set det i Paris. Da gjaldt det om at holde fast ved det, Bibelen vidner om, at Jesus har åbnet en vej ind i evigheden. Det holdt i den mørkeste time for mig og min familie, siger han.
– Jeg skal love dig, at når over 50 personer har lovet personligt at ekspedere dig, så kommer du ned på selve grundfjeldet af det, du tror på, erkender han.

Den meste hadede

Selbekk bliver alvorlig, når han mindes, hvordan livet var for ham selv og familien i de dage. I tillæg til trusselbrevene fik han også i tusindvis af had-meldinger. Af disse valgte han at overse de allerfleste, men der var alligevel en, som brændte sig fast: “Selbekk, du skal vide, at du lige nu er den mest hadede person i Norge”.
– Lige der på det tidspunkt føltes det faktisk som sandheden, siger Selbekk alvorligt.

I den periode hvor det var værst, oplevede Selbekk, at flere toppolitikere nærmest havde udpeget ham til samfundsfjende. Samtidig var det netop på det tidspunkt, at han havde en bekræftende oplevelse af Guds kærlighed – noget, han flere gange er vendt tilbage til.
– Om det så skulle være sandt, at alle hader dig, så ved vi som tror på Bibelen, at der alligevel er en, som elsker os. Det er kernebudskabet i Bibelen, siger han.

– De første apostle sagde, at de ikke kunne lade være med at tale om det, de havde set og hørt. På mange måder kan man jo sige, at de påberåbte sig en ytringsfrihed som endnu ikke fandtes, påpeger Selbekk.

Guds beskyttelse

– Husker du, hvilke bibeltekster du læste i den periode?
– Jeg husker, at jeg læste Salme 91 for TV 2. De fulgte os i denne periode og lavede en dokumentar. De ville have, at jeg skulle læse noget, som betød rigtig meget for mig, så jeg slog op på Salme 91 og læste om Guds beskyttelse, fortæller Selbekk.

Grundlæggende skrift

Selbekk bliver helt ivrig, da vi kommer ind på spørsmålet om bibelkundskab. Som det konkurrencemenneske han er, tager han gerne en bibelquiz mod hvem som helst:
– Hvis nogen vil udfordre mig, er jeg med på det!

Trods det spøgefulde udsagn er chefredaktøren alligevel meget optaget af den generelle bibelkundskab hos kristne og i samfundet for øvrigt. En undersøgelse, som blev publiseret i Dagen lige før jul, viser, at kun tre ud af ti nordmænd læste i Bibelen i løbet af sidste år.
– Som nordmand og som europæer er det grundlæggende at kende til Skriften for at forstå udviklingen af vore samfund, administrationen og kulturerne, mener Selbekk.

Bjørnetjeneste

Chefredaktøren tror, at de fleste pressefolk, politikere og intellektuelle i samfundet godt kan se Bibelens betydning. Men de er mere bekymrede for kommende generationer og tendensen til, at det kulturbærende ved kristendommen svækkes af såkaldte hensyn til andre religiøse grupper.
– Jeg tror, man gør norske muslimer og andre livssynsgrupper en bjørnetjeneste ved at svække bibelundervisningen i skolen. Den kristne tro har helt klart haft en afgørende betydning for almenndannelsen i vort samfund, og manglende kendskab til disse mekanismer tror jeg virker fremmedgørende, siger Selbekk.

– Den kristne minoritet i flere muslimske lande er blevet hårdt presset og forfulgt i årevis. Tegningerne er for så vidt bare et ekstra påskud for at chikanere de kristne, mener Selbekk

Apostlene påberåbte sig ytringsfrihed

Det handler ikke mindst om netop at forstå denne baggrund for at kunne se, hvorfor ytringsfriheden er så vigtig for vort samfund. Ifølge Selbekk var de første kristne med til at berede vejen for det, som senere er blevet så vigtigt et ideal i den vestlige verden.
– De første apostle sagde, at de ikke kunne lade være med at tale om det, de havde set og hørt. På mange måder kan man jo sige, at de påberåbte sig en ytringsfrihed som endnu ikke fandtes, påpeger Selbekk.

Chefredaktøren mener også, at den kristne arv i Europa, især i kølvandet af reformationen, tydeligt viser, at religionsfrihed og ytringsfrihed går hånd i hånd.

– Det er ikke uden grund, at ytringsfriheden voksede frem under et kristent verdensbillede, noget som igen forklarer, hvorfor denne frihed ikke bliver forstået, men ofte indskrænkes i dele af verden, som ikke har samme værdigrundlag, siger Selbekk.

Kristne som gidsler

Netop derfor mener chefredaktøren, at norske kristne ikke må lade sig forvirre af den sidste tids hændelser i form af kirkeafbrændinger i flere nord-afrikanske lande, angiveligt på grund af karikaturtegningerne.

– Den kristne minoritet i flere muslimske lande er blevet hårdt presset og forfulgt i årevis. Tegningerne er for så vidt bare et ekstra påskud for at chikanere de kristne, mener Selbekk og tilføjer:
– Hvad er alternativet? Hele Mellemøsten er i færd med at blive tømt for kristne. Skal vi da lade islamister bruge den kristne minoritet som gidsler? spørger Selbekk retorisk. Chefredaktøren mener, at det bedste kristne kan gøre i denne situation, er fortsat at bruge ytringsfriheden til at støtte dem, der undertrykkes. Vi skal nemlig tale om det, vi ser og hører, og ikke censurere noget, for derved at afsløre islamismens sande ansigt.

Af Finn Olav Felipe Jøssang, KPK