Gud er kommet på mode igen!

– Man skal bare ikke tro alt for megetSådan står der i dag i gratisavisen Urban. Der er stadig flere, der tror på en eller anden Gud, og det bliver i artiklen opsummeret således.:
„Vi tror på Gud, men tilføjer gerne, at det da godt kan være, at han slet ikke findes. Vi har altså fået en særlig form for gudstro med forbehold.“
Det er da dejligt hva? Det er da dejligt, at vi nu kan diskutere tro uden stening og hån til følge, og det er da helt fantastisk, at med den ’nye’ trosopfattelse kan vi få lov til at digte vores egen lille tro, hvor troen først og fremmest peger hen imod at blive en helgardering, hvor der er i min egen lille trosbekendelse kommer til at stå en masse men’er og hvis’er, bare lige for en sikkerheds skyld.
Du har næsten med garanti hørt nogen sige noget à la det her: „Nå, ok du er kristen. Flippet nok! Jamen, jeg synes også, der er mange gode værdier i kristendommen, og jeg gør også, hvad jeg kan for at være et godt menneske. Ja, jeg selv er sådan lidt buddha-inspireret, men det er fedt med din tro, og jeg har min, og der er jo, når alt kommer til alt, ikke den store forskel…..“
’Enhver er salig i sin tro’, siger man, og over alt i verden har jeg mødt mennesker på søgen efter deres egen perfekte tro, og det har været alt fra hashrygende hippier i Israels ørken til homofile forretningsmænd på Frankrigs motorveje. Budene har været mange, folkene farverige og fantastiske, men aldrig har jeg set dem finde ro i deres egen tro – for det er ikke den samme Gud!
Troen på Jesus er ikke en helgardering, og jeg vil opfordre dig til at overveje i dag, om den er det for dig. Det er naturligt at tro, at ’the Truth is out there’, men sandheden er, at ’the Truth is right here’. Jesus ønsker ikke at begrænses til festlige lejligheder og dødsfald i nærmeste familie, han er meget mere til bleskift, lektier og mandag morgen.
Indtil for godt 4 år siden sagde jeg, at hvis vi nu forestillede os, at Gud ikke fandtes, så ville jeg da stadig sige, at jeg havde levet et meget godt liv. I november 2000 blev jeg opereret i hovedet, og aftenen før stod der fire fuldvoksne mænd omkring mig og bad for mig med tårer i øjnene. I det øjeblik måtte jeg spørge mig selv, om jeg seriøst troede på, at der sad en Gud og hørte vores bønner, hvad bildte jeg mig ind?
Den aften og mange gange siden har jeg måttet sige til mig selv, at troen på Jesus ikke er en helgardering, men det er en satsning på et håb, jeg har, og i mine 27 år, over hele verden – blandt tusindvis af møder med andre mennesker, har jeg ALDRIG mødt noget mere befriende og trygt.

Gør for din egen og Guds skyld op med dig selv i dag, om Jesus for dig er en helgardering eller en satsning.