Bøffer og Bøffer

Påfaldende mange mænd mellem 25 og 45 år havde en ret besynderlig gangart, da jeg i søndags var til gudstjeneste. Benene kunne ikke rigtig bøje, og hvis man var så frimodig at give en af dem et venskabeligt knytnævestød på overarmen, risikerede man, at det medførte de frygteligste grimasser.Skylden var præstens. Blandt andet. Han er nemlig en af mændene bag nogle månedlige mandearrangementer, hvor det gælder om at spise godt og – nå ja, min bedre halvdel påstår, at det hedder at lege.
På programmet er blandt andet svømmehal og massage, paintball, bowling, superligafodbold (som tilskuer vel at mærke!) og biografbesøg. Hertil kommer muligheden for at konsumere et dejligt måltid mad – garanteret fri for salat og andre kvindelige påfund.
I lørdags var overskriften for mandeturen så Bøffer & Bøffer. De første fem kvarter gik med at høvle et krævende styrketræningsprogram igennem. Instruktøren arbejder blandt andet også for Ikast/Bordings og Skjerns håndboldhold i ligaen, så hun var vant til folk, som kunne klare mosten.
Det kunne kun få af deltagerne denne lørdag. Små computertopmaver og franskbrødsoverarme, som sjældent løfter noget tungere end den bærbare pc, vågnede denne dag op til den barske virkelighed og måtte sande, at idealet om den muskuløse, veltrænede krop var lettere at ihævdholde, dengang man endnu ikke havde børn, overarbejdstimer og motoriseret transportmiddel.
Og regningen begyndte allerede at komme dagen efter med stive og ømme msukler som en uundgåelig konsekvens af den overmodige omgang med kroppens muligheder for bevægelse. Som sande mænd var der jo ikke nogen, som ikke pressede deres fibre og sener til bristepunktet.
Eneste trøst dagen efter var tanken om den næsten uforskammet store kødklump kaldet en bøf, som deltagerne efter fem kvarter gennem håndboldligakværnen kunne konsumere i Madam Lunds Bøfkælder.
Problemet for flere var bare, at armene var for trætte til at løfte så gaflen op til munden så mange gange.