At få børn er også en samfundsopgave

Er det en samfundspligt at få børn eller alene et personligt anliggende?

Flere kampagner kører i øjeblikket for at få danskerne til at få flere børn og især for at få unge til at stifte familie i en tidlig alder. For et par uger siden rullede et stort anlagt tv-show med den bramfri titel ”Knald for Danmark” hen over skærmen i den bedste sendetid. Rejsebureauet Spies Rejser lokker med romantiske forplantningsferier under sloganet ”Do it for mom – do it for Denmark” (Gør det for mor – gør det for Danmark). Og senest har Københavns kommune lanceret kampagnen ”Har du talt med dine æg i dag?
Kampagnernes målsætning bygger på veldokumenterede fakta om, at både mænd og kvinders fertilitet daler drastisk med alderen. I Danmark venter så mange med at få børn, at hvert 10. danske barn i dag bliver undfanget på et hospital eller en fertilitetsklinik. Og de 1,7 barn, som hver dansk kvinde i gennemsnit føder, er langt fra tilstrækkelig til, at den danske befolkning på sigt kan reproducere sig selv.
Trods de dystre demografiske udsigter er det alligevel langt alle, der bryder sig om, at politikere, medier og rejsebureauer kommer med gode råd til, hvad der bør foregå i soveværelset. Der har været masser af kritik og modstand mod kampagnerne på de sociale medier, især blandt de unge kvinder. De føler, at det er grænseoverskridende og dybt provokerende, når offentlige instanser og private virksomheder appellerer til deres frugtbarhed.
Det er højst tankevækkede, at porno til forskel slet ikke vækker nogen form for forargelse, men at opfordringen til at skabe liv derimod gør det.
Det handler naturligvis om, at unge kvinder siden 68’oprøret er blevet systematisk indoktrineret med, at uddannelse og selvrealisering står over alt andet, og at børn er en forhindring på arbejdsmarkedet. Kvinderne er blevet fremmedgjort overfor deres egen kvindelige natur, fertilitet, og finder derfor kampagnerne anstødelige.
Når samfundet nu slår alarm over de lave fødselstal, sker det dels som en erkendelse af de konsekvenser, det skaber, når man ikke prioriterer livets værdier, dels for at undgå et demografisk og kulturelt selvmord. At rette op på de lave fødselsrater er derfor ikke kun et personligt anliggende, men også et offentligt.

Obs! Klummer er udtryk for forfatterens egen holdning og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.