Pavlovs hunde

Adfærdsforskere med Pavlov i spidsen har lavet forsøg med hunde. I dette tilfælde blev fem schæferhunde udvalgt på grund af deres intelligens, mod og villighed til at tage initiativ.

”Det er jo beskrivelsen af mine egne egenskaber”, tænker jeg glad. Læg hertil et stort overblik, indsigt og ukuelig optimisme. Midt i de søde dagdrømme kommer fruen og meddeler, at det er tid til at køre. Vi skal på gaden.

Gademission er en fantastisk disciplin: Nerven, den åndelige kamp, samarbejdet med Helligånden, miraklerne og undertrykte, der bliver sat i frihed. Klokken er 16.00 – jeg er så klar.

Hundene går inde i en gård omgivet af et højt hegn. Alle har fuld tillid til egne evner og prøver straks at forcere det. Inden de sætter af til spring får de et lille elektrisk stød. Tsss! Ups! Hvor kom den fra? Forskrækkede og betuttede sætter de sig ned. Senere prøver de igen. Tsss! Endnu ét.

Imødekommende henvender jeg mig til de forbipasserende. ”Hej. Vi kommer fra Gadekirken. Er almindelige kristne fra folkekirken og frikirker. Har du noget vi skal bede for?” De første tyve personer har ikke tid eller tror ikke på den slags ævl. Tsss! Et stød.

Hegnet sættes ned, men initiativet hos hundene er væk. De snuser til hegnet, men er utrygge. Den stærkeste af dem prøver en gang mere, men inden den gør sig klar til sit spring kommer stødet, tsss. Den lægger sig småpibende ned.

Slukøret ransager jeg mit synderegister, men burde vide bedre. Det har ikke noget med mig at gøre. Er i følelsernes vold. Tsss! Endnu et lille stød fra Djævelen. Mismod.
Hegnet sættes til en halv meter, men hundene har mistet interessen for at komme ud i frihed og affinder sig med situationen.

Tanken kommer til mig: ”Bliv på din post og vær til rådighed.” Opmuntret moser jeg på, og kommer i kontakt med nogle drenge, som alle har fysiske ubehag. Skønt at demonstrere kraften i Jesu navn.

Schæferhunde går i egen kraft, men vi kristne trodser åndelig modstand og elektriske stød, for Gud er med os, og vi lader os ikke kyse.