Var DU dér ved korsets fod?

Jeg holder meget af den gamle, afroamerikanske gospelsalme ”Were you there when they crucified my Lord?”.

Var du der, da de korsfæstede min Herre?
Var du der, da de naglede Ham fast?
Var du der, da de lagde Ham i graven?
Og til sidst:
Var du der, da Gud oprejste Ham?

Den enkle tekst stiller igen og igen spørgsmålet: Var du der?
Nej, selvfølgelig ikke, kan vi så svare, for det var vi jo ikke. Vi sidder i trygge omgivelser med 2000 års afstand til påskebegivenhederne.

Jeg kan godt lide salmen af to grunde. 1) Den er enkel og smuk. 2) Den får mig til at overveje, hvilken taleret jeg som moderne menneske i 2017 i det hele taget har omkring Jesu opstandelse.
Var du der? Nej. Var jeg der? Nej. Var vor tids teologer og historikere der? Nej.
Vi kan kun svare: Nej, vi var der ikke!

Når nogle moderne teologer overskrider kridtstregen og begynder at overveje, om Jesus i det hele taget opstod fysisk af graven, eller om der findes andre veje til frelse end ved Kristus, så kommer den gamle gospelsalme mig ihu.
Var det dig, der stod ved korsets fod? Dig, der så ham blive naglet fast? Dig, der modløs og bange sad bag en lukket dør af frygt for jøderne, da Kristus pludseligt stod i rummet, og alt blev nyt?

Nej. Men apostlene var der! Og det er på deres troværdige vidnesbyrd, vi bygger vores tro.
De var parat til at dø for deres tro på opstandelsens virkelighed. De gik all-in. Fordi de var der! Fordi de med deres egne øjne så, og den tvivlende Thomas endda ved at stikke sin finger i naglemærkerne, at Jesus virkeligt var stået ud af graven!

Bibelen og de kristne skrifter fra oldtiden er ret klare i mælet:
Kristus er opstanden!

Det er værd at tro på. Og selv om vi ikke selv var der, så var andre der for os!

Glædelig påske!