Tjenermangel, tigre og tallet tyve

Af Michael Bobjerg

– To gange på samme dag, bemærkede min kone lettere bebrejdende, da vi satte os ind i bilen.

Jeg var prøvede at skjule den indre uro, der bredte sig, da jeg ikke kunne komme i tanke om, hvad jeg måske havde gjort forkert eller glemt på vores ellers så hyggelige tur. Jeg søgte og søgte, men ransagningen havde ikke medført nye spor. Jeg måtte give op og skulle til at spørge, da hun selv fortsatte.

– Lagde du mærke til, at det var anden gang på samme dag, hvor vi fik serveret noget andet, end vi havde bestilt?

Om formiddagen havde vi bestilt hver en brunchplatte på en café, men pludselig landede der to fuldfed sammenklappet omeletter med grøntsager foran os. Den blev faktisk serveret så hurtigt og uden kommentarer, at vi ikke nåede at kommentere miseren, førend tjeneren, kokken eller buddrengen (hvad end han nu så sig som), var så langt væk, at vi måtte henvende os i baren.

Omeletterne blev bragt til det rette bord, og vi fik omsider vores platte. Men hvad, vi var jo på tur og havde jo god tid til maden og til hinanden.

Og så var det nu, hvor vi skulle have lidt hurtigt at spise på vej hjem. Det blev til en halvtom fastfoodrestaurant med ung betjening. Vi bestilte en kyllingesalat til konen og en burger til mig.

Jeg så lidt kritisk på skiltet med tallet tyve, som jeg fik stukket i hånden. Efter et kvarter kom en ekspedient, en skoledreng med kasket, og placerede to kæmpe burgere med pomfritter på vores bord. Jeg sagde tak, og sulten ud efter en burger. Men hvor var konens salat? Det var en forkert bestilling, og inden jeg tog en bid greb den unge mand hele serveringen, sagde undskyld var væk.

Tallet tyve. Det var åbenbart det antal minutter, der skulle gå, før vi fik vores mad. Og nu sad vi så i bilen og drøftede verdenssituationen. I en nyhed for nylig kom det frem, at restaurationsbranchen skriger på uddannede tjenere. ”Tjenerfaget vil uddø, hvis ikke vi gør noget. Det er fuldstændig som med de vilde tigre. Vi skal frede dem og sikre, at der sker en formering,” lød det fra direktøren for Hotel- og Restaurantskolen.

Om de skal fredes og tvangsformeres ved jeg ikke. Men tjenere er vigtige. Uden dem, ville restauranter blot være et køkkenalrum med selvbetjening. De er vigtige, fordi vi gerne vil betjenes og føle os betydningsfulde. Men Jesus vender tjenermanglen på hovedet: ”De mest betydningsfulde hos jer, skal være tjenere for alle de andre.” I hans optik mangler der flere veluddannede tjenere, som ofrer sig for andres frihed og frelse med ham som forbillede.
Husk hvor det står. Husk tallet tyve. Mattæus 20,26-28.