Onde ånder har stadig magt og de skal uddrives

Efter sin opstandelse gav Jesus sine disciple Missionsbefalingen. Evangeliet skal forkyndes i hele verden. Men de troende bliver også pålagt både at helbrede syge og uddrive dæmoner.

Det fremgår blandt andet af Markus 16,15: ”Gå ud i hele verden og forkynd det gode budskab for alle mennesker”.

Teksten fortsætter:

”Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, de skal tale med nye tunger, og hvis de kommer til at tage på slanger, vil der ikke ske dem noget. Skulle de drikke gift, vil det heller ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt.” (Mar. 16:17-18).

Den newzealandske forkynder Graham Powell fortæller i bogen ”To verdener” om sin egen årelange kamp mod dæmoniske angreb. Nu – efter sin udfrielse – rejser han verden rundt for dels at undervise om den åndelige verdens virkelighed og dels bede for mennesker.

I Ny Testamente nævnes følgende eksempler på besættelser af både børn og voksne:

En dreng (Luk. 9:37-42).
En pige (Mar. 7:24-30).
En mand (Mar. 5:1-20).
En kvinde (Luk. 13:10-17).

Uddrivelse af dæmoner

Ekballo er det græske ord fra Ny Testamente, som oversættes med ’uddrive’. Betydningen er bl.a. at ’bringe noget frem, kaste frem, kaste ud, drive ud, smide ud, fordrive, forlade, eller at plukke, trække, skubbe ud, drive, sende væk eller sende bort’. Det er et stærkt ord, som udtrykker en stærk handling.

Tempelrensningen: Jesus var oprørt over, at templet i Jerusalem var blevet et handelscenter i stedet for et bedehus. Derfor lavede han sig en svøbe af snore, væltede vekselerernes borde og drev dem ud (ekballo) fra templet (Joh. 2:13-17).

Stefanus blev smidt ud (ekballo) fra byen Jerusalem af det jødiske råd og derpå stenet til døde. (Ap.G. 7:57,58).

Paulus blev transporteret til Italien på et alexandrinsk skib, da fartøjet blev ramt af en voldsom storm. Besætningen prøvede at lette skibet ved at smide hveden ud i havet (ekballo, Ap.G. 27:38).

I alle disse tilfælde er der tale om handlinger, der er præget af beslutsomhed og aggressivitet. Sådan er det også med uddrivelse af dæmoner fra de mennesker, som de har bosat sig i.

I ”To verdener” forklarer Graham Powell, hvordan man kan hjælpe mennesker fri. Det er vigtigt at vise mildhed overfor dem, der er plaget. Denne mildhed skal dog ikke gælde de onde ånder:

”Vores aggression skal være rettet mod ånderne, ikke det menneske, de plager. Det er altafgørende, at vi skelner mellem et menneske i nød og de dæmoniske kræfter, som arbejder i dem.

Hvis mennesker beder for dig, hvordan ville du da ønske, at de prøver at hjælpe dig?

Som regel taler jeg i et normalt toneleje, når jeg sætter mennesker fri. Somme tider taler jeg meget stille, så andre ikke skal høre noget, for ikke at gøre personen flov. Andre gange taler jeg højt, men det varer normalt ikke så lang tid,” skriver Graham Powell.

Tre typer reaktioner

”Man kan opleve tre typer af reaktioner eller manifestationer, når dæmonerne bliver drevet ud af mennesker:

1. Dramatiske manifestationer

Når ånderne forlader et menneske, vil der nogle gange være helt tydelige tegn på, at de forsvinder. Det viser sig både hos de mennesker, som ånderne har plaget, og hos ånderne selv.

Måske skriger ånderne nogle modbydelige ord gennem munden på det menneske, de har boet i.

Måske udviser personen overnaturlig styrke, så der skal adskillige mennesker til at holde dem nede. I nogle tilfælde forsvinder dæmonerne i forbindelse med opkastninger. I nogle dramatiske tilfælde har mennesker slet ikke bemærket, hvad der egentlig foregik under udfrielsen.

For nylig hjalp jeg en mand, som havde kæmpet meget med dæmoniske problemer. Før han blev kristen, havde han været involveret i meget synd, men nu ville han ikke længere leve, som han plejede at gøre.

Tidligere havde han været voldelig, og til trods for store forandringer oplevede han stadig konflikter. Han skulle snart giftes, men havde tilbagevendende mareridt, hvor han myrdede sin forlovede. Selv om han elskede hende og ikke ønskede at gøre hende fortræd, var han alligevel bange for at komme til at gøre noget forfærdeligt.

Jeg befalede de morderiske og hadefulde ånder at forlade ham i Jesu navn. Da jeg insisterede, virkede det som om intet skete, men det gjorde det alligevel i allerhøjeste grad.

Efter omkring fem minutter væltede manden pludselig om på gulvet, idet dæmonerne viste deres tilstedeværelse. Der måtte fire eller fem mænd til at holde ham nede i de næste 20-30 minutter, mens den dramatiske manifestation fandt sted.

Efter at den dramatiske kamp var overstået, og han havde oplevet en fantastisk frihed, spurgte han, hvad der var sket. Under hele uddrivelsen, efter at dæmonerne havde manifesteret sig på dramatisk vis, havde manden været bevidstløs. Han var nu klar over, at han var sat fri, men kunne ikke huske noget om befrielsesprocessen.”

2. Milde manifestationer

”Når det gælder de milde manifestationer, kan et menneske måske føle, at ånden eller ånderne rører på sig, og at de derefter bevæger sig opad og forsvinder gennem munden. Det kan udtrykkes gennem gaben, hoste, bøvsen mm.

Andre milde manifestationer kan opleves som et pres eller en smerte i en bestemt del af kroppen. Det vil forsvinde, når hjælperen fortsætter med at beordre de onde ånder til at forsvinde.”

3. Umærkelige manifestationer

”Det er meget vigtigt at gøre sig klart, at der sker mange udfrielser i menneskers liv, uden at de oplever noget som helst ved det. Vi forkynder den frihed, som kommer gennem troen, og vi modtager den frihed, som troen giver. Det er det, jeg mener med ’umærkelige manifestationer’.

For nogle år siden holdt jeg et seminar i en dansk kirke, hvor man havde bedt om udfrielse for mennesker i over to år. Efter seminaret sagde præsten til mig: ’Sikke dog en åbenbaring, sikke en åbenbaring!’. Han fortalte mig, at han havde oplevet, at utallige mennesker blev sat fri.

Men han havde tænkt, at når der ikke var synlige manifestationer, var der nok heller ikke sket nogen udfrielse. Nu blev han klar over, at der kan ske store udfrielser uden nogen synlige eller hørbare manifestationer …

Ja, der findes både dramatiske og milde manifestationer, men der findes også umærkelige manifestationer. Og der er naturligvis mennesker, som under bøn vil opleve alle de tre typer.”

Hvor går ånderne hen?

Hvis vi vil vide, hvor de går hen, må vi høre det fra Jesus, fra Guds egen Søn.

”Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget. Så siger den: ‘Jeg må hellere vende tilbage til det »hus«, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand.

Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!” (Se Mat. 12:43-45)

”Hvis jeg føler, at en, der beder om udfrielse, ikke er villig til at tjene Jesus af hele sit hjerte, vil jeg ikke bede for ham.

En kristen, som lever Gud nær, behøver ikke at frygte, at nogen dæmon, som er uddrevet fra ham, skal vende tilbage igen. Men de mennesker, som ikke passer på, og som bevidst lever i synd, har grund til frygt.

Det er en sund frygt – Herrens frygt – som bevarer os fra at vende tilbage til de syndige veje, og som beskærmer os mod dæmonisk indflydelse.”

Guds fulde rustning

”Hvis du er vokset op i et kristent hjem og ikke har levet et syndigt liv som denne verden gør det, skal du glæde dig over dit fantastiske vidnesbyrd! Er det ikke langt bedre at undgå at blive trællebundet end først at skulle bindes for derpå at blive sat fri? Du må aldrig skamme dig over sådan et vidnesbyrd. Når man vælger at leve efter Guds vilje, oplever man stor beskyttelse.

I Efeserbrevet bliver vi formanet til at klæde os på til kamp. Vi skal tage Guds rustning på for at blive beskyttet mod Satans angreb.
Se Ef. 6:10-13.

Vi høster det, vi sår

Hvis vi sår i lydighed mod Gud i vores livs mark, hvis vi sår kærlighed, godhed, tilgivelse, ærlighed og så videre, vil der komme noget godt ud af det.

Men hvis vi sår oprørskhed, selviskhed, vrede, umoral, fordomme, uærlighed osv., kan vi være sikre på, at det vender tilbage til os, og det er ikke godt.

Mange mennesker høster smerte på grund af deres ligegyldighed med hensyn til hvad, de sår.
Tragedien er, at hvis vi ikke vender om fra denne forkerte måde at leve på og vender os til Gud og modtager hans tilgivelse og kraft til at leve retfærdigt, så vil vi fortsætte med at høste smerte og senere de evige konsekvenser af vores såning. Når mennesker sår, vil de høste mere end de såede. Meget, meget mere!”

Teksten på denne, er uddrag fra bogen ”To verdener – kæmper om din sjæl” fra henholdsvis kapitel 8.

Læs også: Er der onde ånder på spil?