Kristen cykelklunser får likes af muslimer
En tyrkisk kolonialhandler i Bazar Vest stoppede mig i torsdags. Han var blevet dybt berørt af min gerning for at hjælpe andre og spurgte, om han måtte tage et billede af mit kæmpelæs! Selvfølgelig måtte han det, der var stor flyttekasse og 12 banankasser på min cykel med trailer!
Han havde betragtet og hørt om mig i flere år og talt med en del derom. Han var rørt over, at en mand på 74 år utrætteligt på trods af slid og skavanker altid hjalp andre. Han tænkte på sig selv og andre yngre og syntes, de kunne lære noget. Han vidste, at jeg også hjalp muslimer og folk fra Afrika.
I dag mødte jeg ham igen og fik at vide, at han havde lagt det på nettet og sendt det til en tyrkisk avis, som havde trykt det. Han mente, at omkring en million derude havde set det, og der havde været mange likes.
Nogle ville så vide, om jeg var muslim, katolik eller protestant. Han sagde, at det ikke var det væsenligste. Det var gerningen, der rørte ham og kunne lære nogen noget!
Han ved, jeg er kristen, og respekterer mig højt.
Han havde fået over 100 likes her hjemmefra, og en del af tyrkerne svarede, at de kendte min gerning og havde respekt derfor.
Jeg havde aldrig drømt om, at der i en tyrkisk avis ville blive skrevet om en mand, der ofte hænger over kanten på en container for at samle gode ting til andre. Meget brugbart finder jeg også til mig selv. Hvorfor købe, hvis det, jeg mangler, ligger lige foran mig?
Jeg er egenligt et lykkeligt menneske, selv om jeg nok ikke har en dag om året helt for mig selv.
Jeg keder mig aldrig, møder smil, tilråb, dytten og vinken fra utallige. Hvem der sidder i bilerne, kan jeg sjældent se, men det at de hilser, viser, at jeg ikke er dem ligegyldig.
Selv mange af rødderne kommer og giver håndtryk. De siger at jeg er sej! Er det ikke også det, læder bliver, når det bliver gammelt?
Til tider er jeg så træt, at jeg kan falde i søvn de mærkeligste steder. En varm dag var jeg uden for lukketid i Folkekirkens Nødhjælps butik, for at hente hvad de havde sat til mig. Jeg satte mig og ville komme mig lidt. Pludselig vågnede jeg: Jeg havde sovet en time – og det var nok ikke så galt.
Jeg ønsker også dig/jer et indholdsrigt liv selv om det, vi gør, er vidt forskelligt.
Du og jeg kan gøre en forskel!
