– At omvende sig er jo bare at vende sig til Gud

Jørn Hansen Busch glemmer aldrig, hvordan han som 10-årig hylede og skreg og strittede imod, da hans far forsøgte at få ham til at gå i søndagsskole.

– Jeg ville simpelthen ikke. Kammeraterne ville drille. Nej, jeg skulle ikke have noget med kristendom at gøre, så min far måtte opgive til sidst.

Det tog mange år, før han overhovedet kunne se en værdi i troen.
Bedre blev det ikke, da hans bedsteforældre forbød ham at læse et børnemagasin om den dengang berømte Lassie-hund.

Hvad var årsagen?

– Det var kulørt. Så det skulle jeg ikke ligge og rode med.

Det gjorde ikke Jørn Hansen Buschs sind mildere stemt i forhold til kristentroen, og han kunne nærmest ikke komme langt nok væk fra bedsteforældrenes fromhedstænkning, så allerede som elektrikerlærling efter 10. klasse begyndte han at tage stoffer. For det var nærmest en del af pakken, når man som han også var blevet trommeslager i et rockband.

– Det startede i 1960’erne, hvor jeg blev trommeslager i en gruppe. Og sådan kom jeg ind i et miljø med stoffer. Kun guitaristen ville ikke være med til det. Men vi andre kom til at kende en af de største pushere på Bornholm.

Og han tog over og hentede stoffer til os. Da jeg var elektrikerlærling, skulle jeg aldrig betale for at ryge hash. Jeg kunne bare komme hos ham pusheren og ryge, når jeg ville sammen med de andre. Senere kom han også hjem med LSD. Det skulle vi jo også prøve.

Men kunne du godt passe dit lærlingejob, når du tog stoffer?

– Ja, men det var alligevel lidt utroligt, når jeg tænker på det. Om morgenen var jeg jo helt groggy. Men jeg tvang mig selv i gang, og jeg kan slet ikke forstå, at det gik, og jeg fik taget min svendeprøve.

Men senere blev jeg junkie. Også med heroin. Jeg kan huske, at min mor engang fandt en sprøjte i min jakkelomme. Det blev hun rigtig ked af. Og hun sad ved mig en hel nat engang, da jeg fik et trip. Det var synd for hende. Det var mest et morfinstof, som blev kaldt rød metadon, som jeg blev afhængig af.

”Ja, jeg tror jeg vil tro på Jesus,” sagde jeg.
Og sådan begyndte min omvendelse ikke i nogen kirke,
men i mit køkken.

Desperationen efter det næste fix var så stor, at han husker, hvordan han sammen med en flok venner delte indholdet af en stjålet lægetaske.

Elektriker, militærnægter og misbruger

Han arbejdede som elektriker et par år undervejs, inden han blev militærnægter og kom på Gribskovlejren med ”de andre langhårede”. Og i hippiemiljøet mødte han også en smuk pige med sygekassebriller, der hed Jane. De er stadig gift, men det var tæt på, at forholdet gik i stykker på grund af især alkohol.

For med tiden endte han med at sidde og drikke stærke øl i det tidligere bycenter i Rønne. Kæresteparret havde lejet underdelen af et hus sammen på Skt. Hans Stræde. Haven blev et samlingssted for mange af deres venner.

– Der sad vi og drak og røg hash, og jeg ved ikke hvad. Men så kom Janes kusiner, Agnete og Sigrid. De var blevet kristne, og de prædikede for os. Og jeg sagde ”la’ vær med det der, stop med det, jeg vil ikke ha’ det”, fortæller han og fortsætter:

– Men så var der en dag, hvor vi havde været sammen med nogle andre på tre dages druk og rygning, og jeg ved ikke hvad. Så sagde jeg til mig selv: Der må jo være noget andet i livet end det her. Jane havde også gjort det klart for mig, at det her forhold kunne jo ikke fortsætte.

Hun røg ikke så meget som mig. Hun hørte nok lidt mere efter sine kusiner. Og jeg ved ikke, hvad der skete, men der skete ligesom noget med mig.

Tog på kristen festival

På det tidspunkt i 1982 var der en kristen festival i København, som Jørn havde hørt om. Den hed Kristival.

– Jeg husker tydeligt, at jeg gik ud i køkkenet og fortalte Jane, at jeg gerne ville tage med. Hun var ved at besvime, da jeg sagde det. ”Hvad vil du?” sagde hun. ”Ja, jeg tror, jeg vil tro på Jesus,” sagde jeg. Og sådan begyndte min omvendelse – ikke i nogen kirke, men i mit køkken.

– Det gik op for mig, at jeg i alle de år havde kæmpet så indædt imod troen, fordi jeg inderst inde godt vidste, at den var sand. Og jeg bad derhjemme om, at Jesus måtte komme ind i mit hjerte. Det havde jeg hørt Janes kusiner tale om. Og jeg bad: ”Jesus, du er nødt til at gøre noget for mig, for det her går ikke, mit liv er jo helt forsumpet”.

Sådan blev jeg frelst, som man siger. For jeg blev reddet ud af en usund livsbane med den bøn om at blive kristen.

Jane tog med til Kristival, hvor hun også blev kristen.

Alting ændrede sig

– Derfra ændrede alt sig. Jeg holdt op med at tage stoffer og drikke. Jeg holdt endda op med at ryge cigaretter. Men jeg brændte for Jesus og begyndte at dele kristne traktater ud på Store Torv. Før havde jeg været sådan et vrag, der havde siddet nede på springvandet og drukket bajere. Men nu begyndte jeg i stedet at gå i kirke, siger han og tilføjer:

– Jeg tror også, at Gud hjalp mig til at komme på ret køl. Jeg fik det dårligt af at ryge nu. Og sådan huskede han mig hele tiden på, at det skulle jeg ikke gøre.

Og det er også helt utroligt, at jeg har været så frisk og rask hele mit liv, når man tænker på min fortid. Men jeg har ikke fået mén af noget.

Selv om Jørns liv på flere måder har haft kraftig bølgegang, har han været søstærk nok til at passe sit arbejde på Færgen gennem mere end 40 år fra 1976 – på nær fire års orlov – til sidste år, hvor han gik på pension som 70-årig.

Og som pensionist er han straks blevet frivillig i IM Genbrug i Rønne, hvor han er blevet ansvarlig for elektronikafdelingen, ligesom han slæber møbler og pakker banankasser til fordel for børnemissionen.

Det bedste, der er sket

– Ordet omvendelse kan lyde tungt, men det betyder jo bare, at man vender sig til sin far i Himlen.

Jesus er simpelthen den eneste, man kan stole på.
Alt det andet her i verden falder jo fra hinanden på et eller andet tidspunkt.

Og han véd, hvad der er bedst for os. Jeg blev virkelig glad, efter at jeg blev kristen. Det er det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det er så fantastisk, simpelthen. Folk de skulle prøve det, siger han og griner, som om han taler om et euforiserende stof.

– Selvfølgelig kan man også opleve bølgedale som kristen. Men i begyndelsen var jeg meget ovenpå. Som om jeg havde fået livet tilbage. Jeg ville jo heller ikke have haft min familie med dejlige børn og børnebørn i dag, hvis jeg ikke havde taget den beslutning. Jesus har frelst mig på flere måder.

Har dit forhold til Gud udviklet sig over årene?

– Ja, livet bliver bedre. Jesus er simpelthen den eneste, man kan stole på. Alt det andet her i verden falder jo fra hinanden på et eller andet tidspunkt. Han hjælper også en i dagligdagen, synes jeg.

Han har været med mig. Når man ser tilbage, så kan man se, hvad Gud har gjort. Og jeg følte mig lykkelig over at få lov til at blive i det samme rederi i så mange år. Jeg har sådan set aldrig været arbejdsløs, selvom jeg på flere måder har været ude at sejle. Og jeg ved ikke, hvor jeg ville have været uden det håb, Jesus har givet mig.

Kort om tro

Hvordan blev du troende?

– Jeg bad Jesus om at komme ind i mit hjerte på et tidspunkt, hvor det gik op for mig, at jeg ikke kunne leve livet uden troen. Som barn syntes jeg, kristendommen virkede tung. Men nu er det den, der løfter mig op.

Jesus er min ven og er med mig i alting. Troen handler ikke om regler, men om relationer. Som kristen har man altid en at holde sig til og fylde sit liv med. Det er ikke bare meningsløst det hele, selvom der sker mange grufulde ting i verden. Men nu véd jeg, at jeg tilhører Herren, om jeg lever eller dør.

Hvad er kernen i din tro?

– Det er jo Jesus Kristus. Han er jo kernen i alt. Det var helt utroligt at blive en kristen, det var det altså. Og jeg kan anbefale det til alle mennesker Der er ingen anden Gud end Bibelens Gud.

Hvad giver det dig at gå i kirke?

– Det giver mig et sammenhold. Dengang jeg var lidt mere udfarende, syntes jeg også, det var et fristed at komme hen bagefter – et hvilested.