Kirstines omvej til sandheden

Da Kirstine gik til konfirmationsforberedelse, stillede hun mange spørgsmål om, hvad kristendommen gik ud på. Men da hendes præst bl.a. sagde, at Skabelsesberetningen var en myte, mistede hun interessen.

– Hvis det bare var myter, hvad skulle man så med det? tænkte Kirstine. Og de næste mange år søgte hun derfor efter en mening med livet alle andre steder end i kristendommen.

– Jeg var enormt kritisk. Havde en masse fordomme over for kristne. Jeg var i virkeligheden selv meget fordømmende. Som 20-årig meldte jeg mig ud af Folkekirken og kaldte mig ateist. Men jeg ville gerne være et godt menneske. Jeg har altid haft en retfærdighedssans, og har heller ikke været bange for at gå mine egne veje – alene.

Fra en gård i Kvong

Kirstine Høj var vokset op på en gård i Kvong ved Varde. Men hun brød sig ikke meget om gårdlivet. I stedet uddannede hun sig straks efter gymnasiet til journalist og rejste i en lang række lande.

– Under uddannelsen var jeg ude for en traumatisk oplevelse, som gjorde det vanskeligt for mig at arbejde i en periode. Men jeg gennemførte praktikken, som var i Esbjerg og København, og bagefter tog jeg ud i verden for at finde ’sandheden’, fortæller Kirstine med et skævt smil.

– Jeg tænkte som mange andre, at man bare skal gøre alt, hvad man havde lyst til. Men samtidig havde jeg min vestjyske fornuft og ansvarsfølelse. Jeg havde en idé om, at ”universet” ville lede mig. Og gang på gang oplevede jeg, at jeg ligesom blev ledt til noget.

Clairvoyant

– Det med at fornemme noget åndeligt begyndte i Købehavn, mens jeg var i praktik der. Jeg begyndte at kunne se folk for mit indre blik, og så mødte jeg dem bagefter. Det var påfaldende. Forud havde jeg gået til yoga og været på et meditationskursus for at klare studiet bedre. Og jeg blev åndeligt åben og tog en uddannelse som clairvoyant medium. Jeg gik til nogle alternative behandlinger for min ryg. Gennem alt dette blev jeg overbevist om, at der findes en åndelig verden, og jeg tænkte, at jeg måske var født med særlige evner.

Konspirationsteorier og dyrevelfærd

– Allerede i den sidste del af min uddannelse til journalist blev jeg klar over, at der faktisk var en del vigtige nyheder, som ikke kom i mainstream medierne. Ting, der blev løjet om eller fordrejet og fortiet. Det var jeg meget chokeret over, for jeg havde åbenbart været ekstremt naiv før. Nu involverede jeg mig mere og mere blandt folk, der researchede og gjorde oprør. Folk, der er optaget af det, man kalder konspirationsteorier.

– Jeg blev også veganer i den periode, selv om jeg er vokset op på en slægtsgård med masser af dyr. Jeg havde set en masse billeder på nettet af dyr, der bare lå i deres eget blod. Og det fik mig til at beslutte, at jeg ikke ville være skyld i, at dyr skulle slagtes. I hvert fald ikke på den industrielle måde. Jeg var oprørt over, at jeg ikke havde vidst, hvad der foregik. Det var altsammen meget chokerende for mig, og jeg følte mig meget træt. Jeg var også i USA for at deltage i dyrerettigheds-aktivisme. Der var også en konference om emnet på Berkeley University i Californien.

Mystisk ledelse

– I 2015-16 rejste jeg i alt cirka fem måneder i min søgen, og jeg lod mig guide af ”tilfældigheder”. Jeg var overbevist om, at jeg blev ledt af åndelige kræfter. Men jeg tror ikke, det var Gud. Jeg var fx i Bosnien for at se de skjulte pyramider og meditere i pyramidetunnelerne. Det var enormt spændende – sådan lidt Indiana Jones-agtigt. Det var meget spirituelt og okkult. Jeg var også i Prag, Istanbul, på Kreta og Malta, i Oslo, Hamborg, Amsterdam, Bremen, London, Bristol… Jeg var også ved Stonehenge, som er et kendt, okkult sted i England. I tre måneder rejste jeg i USA og var bl.a. i Los Angeles, Chicago, Cleveland (Ohio), New York City og Vancouver i Canada.

Kvinden i New York

– Efter at jeg vendte hjem i 2015, følte jeg, at jeg skulle rejse tilbage til New York. Overalt så jeg navnet New York. Og en indre stemme sagde, at den 10. maj ville være en god dag at rejse på. Og så følte jeg bare, at dét skulle jeg gøre. Og det skulle være fra Oslo.  Og det viste sig, at der lige den 10. maj var billige billetter til JFK-lufthavnen i New York.

Jeg følte mig guidet. En dag gik jeg ned ad Broadway – som jo er en kendt gade i New York. Jeg følte, at der ligesom var et spotlys ovenover mig, og at lyset trak mig ned ad gaden. Jeg har aldrig oplevet en guidning så vild, så jeg var ultra opmærksom for ikke at gå glip af noget på Broadway.

En kvinde, som sad på en stol på fortovet, kaldte på mig. Jeg var ikke spor overrasket over, at hun kaldte på mig. Jeg var overbevist om, at det var universets vilje, at jeg skulle møde netop hende dér. Hun gav mig en læsning, som om hun var et medie. Hun sagde, det var tre uger siden, hun havde fået at vide, at jeg skulle komme. Og hun spurgte, om jeg ville med hende op i lejligheden. Ja, det måtte jeg vel hellere, når jeg nu var blevet guidet til hende.

”Fra nu af må du ikke sige til nogen, at du har mødt mig,” sagde hun lige inden, vi gik ind. Det accepterede jeg også. Hun havde nogle overnaturlige evner, og hun var god til det. Så jeg håbede, hun kunne give mig et godt liv. Når hun sendte energier, kunne jeg mærke, at hun fx havde arbejdet med mit bryst.

Hun blev min åndelige læremester de næste par år. Og jeg regnede med, at hun skulle hjælpe mig med at heles og bagefter at opbygge en alternativ forretning.

Afsløret af Bibelen

– Kvinden fra Broadway sagde ganske vist, at hun var kristen, og hun bad for mig i Jesu navn, men hun brugte alle mulige okkulte metoder, så jeg tror ikke, hun var kristen. Men hun nævnte nogle gange Bibelen. Og jeg stødte også på citater fra Bibelen i min research. Til sidst blev jeg så interesseret, at jeg købte en bibel gennem Bibelselskabet. Og ved at læse i den blev jeg klar over, at jeg skulle bryde med min åndelige vejleder i New York, som jeg allerede havde brugt alt for mange penge på. Jeg havde fx købt nogle krystaller og nogle olier af hende, som jeg skulle udføre et ritual med.

Jeg troede, det kunne hjælpe mig til at opnå mystisk og skjult viden. Jeg ville initieres ind i den viden, som kun de mest ihærdige kendte. Men jeg gennemskuede det, da jeg begyndte at læse Bibelen.

Bibelen taler sandt

– Igennem min research lagde jeg nemlig mærke til, at Bibelens ord gang på gang dukkede op som en troværdig kilde, og at Jesus blev taget alvorligt som en historisk person. På den måde blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, om der alligevel stod noget, der var relevant i Bibelen.

Gennem min research fandt jeg også ud af, at evolutionsteorien ikke var troværdig. At der slet ikke var nogen beviser for den, selv om den bliver fremstillet som videnskabelig og bevist. Det var før, jeg blev kristen, jeg nåede til den erkendelse. Jeg gennemskuede også, at meget af det, der bliver produceret i Hollywood i virkeligheden er vendt imod kristendommen. Jeg fulgte en bibellæseplan i 2018, og efter at have læst Bibelen i bare tre uger, fik jeg en fornemmelse af, at det her var sandheden. Det var anderledes end alt, hvad jeg før havde læst og interesseret mig for.

Jeg kunne ikke forklare det. Jeg kendte ikke nogen kristne. Der var ikke nogen, der forsøgte at overbevise mig. Det var selvstudium. Jeg kunne studere i timevis, fuldstændig opslugt. Jeg så videoer og læste artikler. ”Det her,” tænkte jeg, ”det er faktisk den ultimative sandhed.”

Den store forskel

– Det tog mig ca. et år at forstå forskellen mellem det, jeg havde forsøgt – og så Bibelen. Jeg havde forsøgt at være et godt menneske og gøre noget godt og lade mig lede af hjertet og gøre det, der var sjovt. At lade mig guide af de kosmiske kræfter. Men det falmede altsammen ved siden af sandheden i Bibelen. Jeg har siden læst hele Bibelen hvert år. Jeg er nu i gang med den for fjerde gang.

– Gud gav mig min hukommelse tilbage. Siden den traumatiske oplevelse havde jeg måttet kæmpe mig igennem. Men nu kunne jeg pludselig huske massevis af bibelvers. Gud har genoprettet mig. Det er ikke længere en anstrengelse at holde mig oppe, som det var før.

Fra solo til fællesskab

Kirstine prøvede at gå i en lokal folkekirke, men hun havde ikke noget fællesskab. Hun sad bare for sig selv på en kirkebænk.
Senere i november 2018 var hun med til et bedemøde i Pinsekirken i Esbjerg. Efter nogle flere besøg besluttede Kirstine, at hun ville døbes. Det blev hun så den 19. maj 2019.

– Jeg følte mig ekstremt glad ved min dåb. Jeg smilede og strålede. Jeg følte mig renset. Det var en meget stor oplevelse for mig, som stadig gør mig rørt, når jeg tænker på det. Kirstine er i dag med i forskellige kristne grupper, bl.a. i Christiania.

Hun blev i juli 2021 ansat som journalist på Udfordringen.