Fund af kvindegrave i israelsk oldtidskirke vækker debat

Nogle forskere tolker gravmæler dedikeret til kvinder som udtryk for, at kvinder havde en prominent stilling i oldkirken. Andre afviser denne tolkning af gravfund i Ashdod som identitetspolitik.

I 2017 fandt arkæologer i Ashdod ruinen af en større kirkebygning med flere massegrave. Der var dog også enkeltgrave, dedikeret til kvinder tilknyttet en kristen menighed for mere end 1600 år siden.

Massegrave

Under oldtidskirken, som nu er fuldt udgravet, har man fundet grave med jordiske rester af personer, som er blevet begravet i al hast på et senere tidspunkt. Det tyder på et større sygdomsudbrud i det 6. århundrede, vurderer forskerne ifølge avisen Haaretz.

Kirken, der har mosaik-gulve, dateres til det fjerde eller femte århundrede, og er en af de ældste og største kristne kirker i Israel fra den tid.

Men også fundet af inskriptioner dedikeret til prominente kvinder har vakt stor opmærksomhed – og debat – blandt forskerne.

Kvindelige kirkeledere?

I Ashdod-kirken har man fundet gravmæler for ”den hellige moder Sophronia”, ”diakonissen Theodosia” og ”diakonissen Gregoria”, skriver Haaretz.

“Foruden det usædvanlige antal grav-indskrifter og den prominente plads, som kvinderne har fået, har vi opdaget, at denne kirke er som en stor kirkegård,” udtalte arkæologiprofessor ved Tel Aviv Universitet Alexander Fantalkin, der er leder af udgravningen.

De mange inskriptioner fundet i ruinen deler forskerne, hvoraf flere kommer fra Europa.

Den ældste inskription er dedikeret til ”præsten Gaianos og diakonissen Severa”.

Kvindelige menighedstjenere eller diakonisser har i oldkirken været med til at døbe andre kvinder samt tage sig af fattige, syge og kvinder i menighederne.

Spørgsmålet er nu, om Ashdod-menigheden har været særlig progressiv med hensyn til ligestilling af mandlige og kvindelige ledere.

Det mener fx historieprofessor Balbina Bäbler Nesselrath fra Göttingen i Tyskland. Hun peger på, at evangelisten Filip ifølge ApG. 21 havde fire ugifte døtre, som profeterede. En af de ældste grave kunne være bygget til minde om en af disse døtre, mener Balbina Bäbler.

Man ved dog endnu ikke, om skelettet i graven er af en mand eller en kvinde. Men hvis kvinderne i Ashdod havde flere beføjelser end kvinder i det mere ortodoske Konstantinopel, kan det måske forklare, at kvinderne senere til dels er blevet skrevet ud af kirkehistoriebøgerne, forklarer Balbina Bäbler ifølge Kristeligt Dagblad.

Identitetspolitik?

Også den danske teolog og præst Marianne Aagard Skovmand, som har skrevet bogen ”De skjulte ledere” om magtfulde kvinder i kirkens første århundreder, tilslutter sig Balbina Bäblers opfattelse af, at de magtfulde kvinder er blevet skrevet ud af kirkehistorien. Af mænd, altså. Men fundene kan så fortælle en historie, som de skriftlige kilder normalt ikke fortæller.

Derimod afviser blandt andre lektor på Menighedsfakultetet Morten Hørning Jensen denne tolkning som ”identitetspolitik”. Det var nemlig mænd, der som præster ledede gudstjenesterne og forrettede nadver, fastslår Morten Hørning Jensen ifølge Kristeligt Dagblad.