Peter og stormen

Jeg glemmer aldrig den søndag i december, hvor vejrmanden Peter Tanevs karakteristiske træk prentede sig ind i min bevidsthed for altid. Måske husker jeg forkert, men mit indre billede fortæller mig, at han stod ved Storebæltsbroen med håret i en ret vinkel ud fra hovedet og gestikulerede ekstatisk, mens han oplyste os uvidende om middelvinde, m/s og orkanens hærgen hen over det hårdt prøvede danske land.

Vejrudsigterne har aldrig siden været de samme. Det var den dag, meteorologerne fik gudestatus, og vi ellers ret så vejrinteresserede danskere begyndte at interessere os endnu mere for vejret. Der er ikke noget som en god, gedigen orkan, der kan ryste danskerne sammen i sportshaller og på skoler og få os til at gå i selvsving over den kærkomne afbrydelse i en ellers så kedelig grå hverdag.

Men hvor autoritetstro har man lov til at være? Og hvor mange gange skal autoriteterne tage fejl, før vores tro begynder at vakle? For det er ikke hver gang, vejrfolket råber ”storm, storm”, at der virkelig er fare på færde. Jeg husker adskillige anledninger, hvor en varslet storm kun knækkede skuffende tre træer og ikke skabte katastrofestemning andre steder end på vestkysten.

Sidst var det her ved årsskiftet, hvor man kraftigt frarådede raketter, fordi stormen ville kaste dem lige i hovedet på os igen… Det kan godt være, det stormede andre steder i landet, men her på det fredelige Vestfyn kunne vi egentlig godt have brugt et par raketter. Bagefter følte vi os lidt dumme. Tænk at stole så meget på vejrudsigten, at vi ikke turde købe en eneste lille bitte raket!

Faktisk kender jeg kun en, som virkelig kender fremtiden – og ham kan man godt stole på. Jeg tænker selvfølgelig på Gud. Her er autoritetstro virkelig på sin plads! Men at stole blindt på mennesker og deres luner, det kommer der sjældent noget godt ud af. Især ikke, hvis de kun støtter deres udtalelser på prognoser og beregninger.

Så næste gang, vejrfolket råber ”stormen kommer”, vil jeg kravle ned i min lune sofa, finde en god bog og afvente nærmere. For hvem ved, om det endnu engang bliver en storm i et glas vand!