Hund i egen campingvogn

s12_hund– Den er bare så sød, min hund, siger Olivia om den store schäferhund, som sidder bag tremmerne.

Olivias hund bor i en speciel hundecampingvogn ved siden af familiens egen campingvogn.
Familien består – udover hunden – af Olivia og hendes tvillingbror Noah, samt forældrene Anita og Jacob. De bor normalt i Kværs i nærheden af Aabenraa, men er ligesom mange andre familier taget på SommerOase i uge 29.
Mange andre har også taget deres hund med, og så længe de er i snor, må de godt være med.
– Så må vi bare håbe, at den ikke ”gjæffer” hele natten, bemærker Jacob. Familiens hund er meget velopdraget, fordi Anita går meget op i hundetræning.
Svogeren Karsten hjælper til med at skubbe hundecampingvognen på plads. Han har også hund, men den får lov at bo i forteltet. Tidligere år har han sat hunden i hundekennel – men det er næsten lige så dyrt som at bo på hotel. Så i år får hunden lov at være sammen med sin familie.