Farlig julegave-idé

Er Pokémon blot endnu et harmløst computerspil fra Japan – eller er det et dæmonisk trick fra helvede?Flemming Frandsen, der er formand for Missionsforbundets menighed i Rønne, er overbevist om det sidste. Hans hustru, Lilli, har nemlig oplevet Pokémons forbandelser på sin egen krop.Pokémon-konceptet, der spænder fra små plasticfigurer til interaktive computerspil, ser harmløst ud. Men nogle hævder, at kortene, som bl.a. inddeles i vand-, jord-, ild-, “psycho-” og energi-kort, kaster en forbandelse over de hjem, som huser dem.
Det kan to bornholmske familier snakke med om. Og mange flere kan vidne om, at børn bliver misundelige, tyvagtige og aggressive af at spille med dem.
Pókemon er små fantasifigurerer og en effektiv forretningsidé, som får børn til at købe computerspil, figurer, glansbilleder, plakater og meget andet “skrammel”. Computerspillet – og de tilhørende tegnefilm – handler om en 10-årig dreng ved navn Ash Ketchum, som vil være verdens bedste Pokémon-træner. Han kommer ind i mange kampe, f.eks. mod sin rival Gary Oak, på vejen til at fange alle 151 Pokémons. De små figurer relaterer til insekter, som Pokémons skaber, Satoshi Tajiri, samlede på som barn.

Lomme-monstre

Den officielle japanske oversættelse af ordet “Pokémon” er “lomme-monster” – og Flemming er ikke overrasket. Da hans børn begyndte at lege med Pokémon kort og indgik i de rollespil, kortene lagde op til, blev familien underlagt dæmonisk påvirkning, som gav sig helt fysiske udslag her i sommer.
– En dag, mens min kone var i bad, begyndte hun at miste følelsen i begge sine arme. De blev helt kolde, og hun blev nødt til at lægge sig på gulvet i badeværelset.
Da familien kort efter skulle til overhøring – svarende til konfirmation – i kirken, kunne Lilli Frandsen med nød og næppe holde sig oprejst. I kirken bad præsten, John Dunn, for hende, men det hjalp ikke umiddelbart på lammelsen. John Dunn, som er amerikaner, fortalte, at han selv for nylig havde haft en hævelse i ansigtet, som var opstået på uforklarlig vis. Heller ikke lægen kunne påvise årsagen. Dunn fik fat i nogle artikler fra USA om Pokémon’s negative virkninger, og blev klar over, at de kort, hans 15-årige søn jævnligt spillede med, kunne være årsagen. På ét af kortene, som går ud på at nedkæmpe modspillerne, stod der bl.a.: “En bi vil stikke dig i ansigtet”. Der skete ikke noget med modspilleren, men faderens læber begyndte at hæve …
Da familien blev klar over sammenhængen, brændte de kortene – og hævelsen faldt.

Helbredt på 20 minutter

Familien Frandsen tog hjem fra gudstjenesten – lettere chokeret. Måske var der en sammenhæng mellem Pokémon kortene og Lilli’s lammelse. Deres egen søn på 17 havde dem jo også… Og på et af kortene stod der noget om, at man skulle “lamme sin modstander”.
– Mens Lilli gik op for at hvile sig, talte jeg med min søn om det, fortæller Flemming Frandsen. “Du må bede over, hvad du vil gøre”, sagde jeg.
Sønnen gik i bad – for hele familien skulle videre til fest. Da han kom ud af badet, sagde han:
– Jeg er klar over, hvad vi skal gøre. Vi skal brænde kortene.
Det var jo helt fint. Familien satte sig ud i bilen – og mor Lilli var med, indstillet på, at hun skulle tilbringe det meste af festen på sofaen.
– De skal altså brændes med det samme, sagde sønnen – og som sagt, så gjort. Kortene blev smidt i kakkelovnen.
– I løbet af de 25 km. vi kørte til festen blev Lilli helt rask, fortsætter Flemming Frandsen. Varmen begyndte at stråle ud i armene, hun fik følelsen tilbage og i løbet af 15-20 minutter var hun helt frisk!
– Jeg skal ikke gøre mig klog på om det var Pokémon kortenes skyld, fortsætter han. – Men tankevækkende – det er det!
Nyheden spredte sig hurtigt i den bornholmske menighed, og de unge fik et nærmest panikagtigt forhold til alt hvad der havde med Pokémon at gøre. Næsten alle unge valgte at brænde kortene, med undtagelse af nogle få.
– De syntes det var ærgerligt – de havde trods alt ofret en del penge på dem. Men så samlede de andre unge i menigheden ind, så de kunne købe kortene af dem – og brænde dem!

Forbudt i amerikanske skoler

Pokémon har længe været i de kristne mediers søgelys på grund af tilknytningen til østlige religioner, okkulte ligheder med “Dungeons & Dragons” og de tilhørende kort, som målgruppen – børn mellem 4 og 14 år – er vilde med at bytte. I USA er kortene forbudt i flere skoler, sidst i Orlando, Florida, hvor børnene solgte madpakker og stjal skoletasker for at bytte sig til kortene eller truede med vold, fordi kortene havde en dårlig virkning.
Ifølge det amerikanske tidsskrift ‘Charisma’ er det en udbredt opfattelse, at Pokémon kortene nærmest virker som en besættelse på børn. De kommunikerer grådighed, skænderier og asocial adfærd i stedet for at fremme børnenes sociale færdigheder og frie fantasi. Senest har filmen om Pokémon, “The First Movie”, jævnligt forårsaget epilepsi-lignende anfald hos børn.
Pokémon-konceptet lanceres af Nintendo, der i USA alene har solgt mere end 4 mio. computerspil. Det nye „legetøj” har på kort tid givet en omsætning på over en mia. dollars. Ifølge New York Times har Nintendo brugt 20 mio. dollars på markedsføring af produktet, dvs. fire gange så meget, som de normalt bruger.