På ‘Olfert Fischer’ følger præsten med

Pastor Eigil Andreasen er i gang med at lære navnene på sine 100 nye sognebørn – 5 kvinder og 96 mænd. Dem er han præst for i de kommende måneder, men hvor sognet skal være, ved han ikke – det flytter sig nemlig hele tiden – på de syv haveDen 55-årige præst, der snart har været orlogspræst af reserven i ti år, påmøstrede den korvet, der som det ene af to danske krigsskibe sejlede til Golfen efter den danske regerings ordre – også i krig. Men ordet får Andreasen til at protestere, inden han rejste:
– Nej, du må ikke skrive, at vi er på vej til krig. Hvad vi er undervejs til, må du spørge om i Søværnets Operative Kommando, og som bekendt ligger den endelige beslutning i Folketinget. Indtil videre indgår vi i NATOs stående flåde i Middelhavet, der deltager i kampen mod den internationale terrorisme, sagde ‘Olfert Fischer’s præst. Men det påvirkede stemningen på korvetten, da USA indledte felttoget imod Saddam Hussein – det indrømmer han:
– Det er da klart, at besætningen er spændt, men den er rolig og fattet. Her ombord tager man tingene, som de kommer, for det er mandskabet uddannet til, og de er klar til de missioner, de bliver sendt på. Når besætningen har kontakt til deres pårørende, bliver de jo nødt til at berolige dem for at imødegå den bekym-ringsstemning, som medierne skaber.

Præst på Stevns

Til daglig tjener pastor Andreasen tre små sogne på Stevns med godt 100 pladser i snit i hver af kirkerne. Trods de noget anderledes rammer på korvetten kan han se frem til høj kirkegang – op imod 40% – det ved han fra tidligere togter. Gudstjenesterne lægges i øvrigt sådan, at vagtholdene kan skiftes til at være med.
I ubåden ‘Sælen’ er pladsen så snæver, at nogle gaster må skiftes til at sove i samme køje. Det er en af forklaringerne på, at der ikke er blevet plads til en orlogspræst i den, selv om dens mission ligner ‘Olfert Fischer’s. Til gengæld var det en klar fejl, at ubåden ikke fik en frisk forsyning af litteratur med, da den stak til søs. Det kan måske netop skyldes, at den ikke har en orlogspræst ombord – det er nemlig normalt ham, der også er bibliotekar!