Dansk undervisningsbog opfordrer til ‘hellig krig’

Muslimer opfordres til at underkende dansk lov og afslå venskab med ”urene” danskereEn flot ny undervisningsbog med spørgsmål og svar, som bruges i en lang række danske moskeer til at indføre muslimer i islam, forpligter til jihad (hellig krig) og til at forkaste dansk lov til fordel for islamisk lov. Her følger et par eksempler:
„Spørgsmål 4: Skal vi give andres meninger forrang over Allah og Muhammed?
Svar: Nej, vi skal ikke give andres meninger forrang frem for Allahs og hans sendebud.
Spørgsmål 16: Hvad er kendelsen i islam for at anvende ikke-islamisk lovgivning?
Svar: At rette sig efter love, som modstrider islam, eller at acceptere dem som noget bedre end islamisk lovgivning, er at benægte troen. Allah siger: Og de, som ikke dømmer med det, Allah har åbenbaret, er Kuffar, vantro, dvs. af en lavere kategori, eftersom de ikke handler ud fra Allahs lov.“

Jihad, hellig krig

„Spørgsmål 1: Hvor vigtigt er det i islam at udøve hellig krig for Allahs sag?
Svar: Jihad (hellig krig) at kæmpe for Allahs sag med ens rigdomme og tunge er obligatorisk i islam. Profeten sagde: Lav jihad (hellig krig) mod de vantro med jeres rigdomme, jeres Nafs (liv) og med jeres tunge.“
Oplysningerne stammer fra sognepræst i Bredballe ved Vejle, Rolf Slot-Henriksen. Han er også formand for foreningen Dansk Kultur, en slags ”vagthund” over for tendenser, der går ud over det kristne livs- og menneskesyn, der ligger til grund for det danske samfund.

Rolf Slot-Henriksen advarer mod øget ekstremisme i islamiske miljøer

Og her er han særlig bekymret for påvirkningen fra islam, der i undervisningsbogen ”Islams trosretning, spørgsmål og svar” åbenlyst opfordrer til konflikt:
– Bogen, som skal lære de troende at svare rigtigt på spørgsmålene ved at have de rigtige svar, skal vejlede troende muslimer i, hvordan man skal bedømme det danske samfund og handle over for ikke-muslimer for ikke at blive ”urene” gennem ”urene” danskere.“

De troende – en murstensstruktur

Eksempler på sidstnævnte er:
„Spørgsmål 3: Er det tilladt at søge venskab med de vantro og søge deres hjælp?
Svar: Nej, det er ikke tilladt at søge de vantros venskab og hjælp.“
Og til slut mere krigsretorik:
„Spørgsmål 4: Hvornår vil muslimerne blive sejrrige?
Svar: Muslimerne vil opnå sejr, når de anvender Koranen og Sunnaen og konfronterer deres fjender alle de ting, de har til rådighed… Profeten sagde: Styrke er krigsførelse.“
Undervisningsbogen „Is-lams trosretning, spørgsmål og svar“ er skrevet af skeik Mu-hammad Bin Jamil Zayno og oversat til dansk af Murad Storm Ad-Denemarki.