Kvindeforkæmper fra Tanzania besøger Danmark

Margareth Shilimpaka, som er leder af Ntoma Husholdningsskole i Tanzania rejser rundt i Danmark den næste måned.
Margareth Shilimpaka fortæller om kvindearbejdet i Tanzania og om skolens arbejde og formål. Hun ønsker at kvinderne bliver motiveret og udrustet til at være aktive samfundsborgere i deres lokalsamfund.
Margareth har selv oplevet de hårde betingelser, som mange lever under i Tanzania, med sygdom og svære sociale forhold. Man kan opleve Margareth Shilimpaka i Roskilde, Fyns og Århus stift. Ud over det vil hun besøge flygtninge og indvandrere i det tværkulturelle arbejde på Vesterbro og i Odense.