Venstre sidebanner eksempel

De konservative dropper kristne værdier

– Det er med stor ærgrelse, at jeg i weekenden på tv kunne høre vores udenrigsminister, Per Stig Møller (K) sige, at han havde arbejdet for at pille de kristne værdier ud af EU-traktaten, siger MF Tove Videbæk (KD).- Det er ganske enkelt ubegribeligt, når de konservative samtidig under deres landsrådsmøde i oktober meldte ud til offentligheden, at de ville fremme netop kristne værdier.
EU´s udenrigsministre mødtes i weekenden i Napoli for at tage fat på slutspurten om EU´s nye forfatningstraktat. Flere af landene – blandt andet Irland, Polen og Spanien – holdt fast ved, at de kristne værdier skulle ind i EUs forfatning med en forstærket understregning af, at kristendommen er grundlaget for det europæiske samarbejde. Men andre lande ønsker disse værdier taget ud af traktaten, og det var i den forbindelse, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) „holdt med de forkerte“, som Videbæk udtrykker det.