Mors lille terrorist

Der var fødselsdag i familien, og som altid brugte vi denne anledning til at mødes over en kop kaffe med fødselsdagsboller, brunsviger og 17 lys i lagkagen. Snakken gik livligt, og de tre små fætre på hhv. 1½, 2½ og 3½ år hyggede sig som altid.

Pludselig udbrød en af gæsterne:
– Hov, se, de små putter papir ned til marsvinene!
Ude i gangen, nede på gulvet stod et bur med to marsvin. Det var selvfølgelig vældig interessant for de tre små drenge.

– Pyt med det, svarede værtinden, marsvinene æder alligevel det avispapir, som ligger nede i bunden af buret, så det tager de vel ikke skade af.
– Men se dog, lød protesten igen, det ligner slikpapir!!!

Ved nærmere eftersyn var det hverken slikpapir eller noget andet papir. Det var små kinesere, som fødselsdagsbarnet ikke havde nået af fyre af nytårsaften…
Det var nok ikke lige mad for marsvin, så der kom gang i „rullemarie“ for at fjerne bomberne fra de stakkels marsvin. Helt sundt kunne det vel ikke være at gnave i nytårskrudt, selv om det ikke var sikkert, at det ville gå af.

Og dog…

For en yderligere efterforskning viste, at ungerne for at være sikre på, at marsvinene ikke gik glip af det sjove også havde smidt en lighter ned i buret!

Senere ved kaffebordet kom vi ind på det humanitærhjælpsprojekt, som flere i familien er involveret i. Der var en, der havde modtaget noget børnetøj, men hun var lidt i tvivl om et par af bluserne. God kvalitet, ikke slidt, men alligevel…
Teksten på maven lød: „Mors lille terrorist“.