Anti-depressiv medicin

Brev:

Kære Orla Lindskov
Jeg har været til et af dine møder på Allerød Bibliotek engang sidste år.
Du bad for mig, og jeg fik en salvedug af dig på grund af nervøsitet for alt, angst og en meget høj tinnitus, som jeg synes er blevet værre. Desuden har jeg nu lige mistet mit arbejde. Det gør jo ikke det hele bedre.
Jeg læste et tidligere nummer af Udfordringen, hvor du skrev noget om, at Gud er os allernærmest i sygdom, lidelse og nød. Men jeg føler, at når jeg har det rigtig dårligt, kan jeg slet ikke føle Guds nærvær.
Er det mig, der er noget galt med?
Jeg føler, at jeg kan råbe og bede til Gud; men jeg kan ikke finde ham. Jeg er meget fortvivlet. Jeg tager også anti-depressiv medicin, som jeg har taget i mange år, og som jeg skal trappe ud af i samråd med min læge. Men jeg er desværre kun gået ½ tablet ned indenfor det sidste halve år.
Jeg har taget 4 halve om dagen og er altså nede på 3 halve nu. Men jeg skulle gerne helt ud af det. Vil du være rar at sende en mødeplan til mig over dine møder.
På forhånd mange tak og Guds velsignelse over dit virke.
Kærlig hilsen E.H.
Sjælland

Svar:

Der er plads til følelser

Kære E.H.
Jeg oplever, at der er mange med psykiske problemer, som kommer til forbøn regelmæssigt, og som derved oplever, at de langsomt får det bedre. Prøv at komme til forbøn nogle flere gange. Jeg har medsendt en mødeplan.
Med hensyn til at trappe ud af nervemedicin: Det er klogt, at du gør det i samråd med din læge. Men lad være med at presse dig selv og vær ikke utilfreds med dig selv, hvis det ikke går hurtigt nok. Det med at føle Guds nærvær under smerte, sygdom og nød er der ikke løfte om i Bibelen. Men der er løfte om, at Han er os nær. Når vi ikke føler noget, må vi stole på, hvad Guds ”nøgne” ord lover os, nemlig hans nærvær under alle livets forhold.
Der er også plads til vore følelser i kristendommen, heldigvis. Men hvis vi bygger vores kristenliv med følelserne som fundament, så står vi svagt, for vore følelser kan svinge meget. Men det gør Guds Ord heldigvis ikke.
Selv Jesus oplevede Guds-forladthedens mørke på Golgata, da han udbrød: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”