Tag imod hele påskepakken!

De fleste af os lever på kun en fjerdedel af det, Jesus har købt til os på korset.
Påskepakke, pinsepakke… Rent politisk handler det som regel om flere udgifter over skatterne. Men åndeligt – og kristent – drejer det sig om „indtægter“, ja, det højeste gode, man kan forestille sig: fællesskabet med Gud, både nu og i evighed.
Ærgerligt, at mange kun lever i Guds rige på „tålt ophold“ og undlader at „indløse checken“ fuldt ud. Der er nemlig 4 faser i den frelse, Jesus betalte for ved sin død.
· Tilgivelse – Her kan alle kristne følge med, for det er som regel her kristenlivet begynder. Skylden er fjernet.
· Renselse – Det er straks sværere. Er det virkelig sandt, at jeg både er renset for al anklage og vasket ren fra min skam?
· Retfærdiggørelse – Det er et kvantespring i erkendelse. At jeg ikke blot er renset for min synd, men gjort retfærdig.
· Nyskabelse – Det er komplet umuligt! Ting kan kun være nye en gang. Og mennesker bliver alt for hurtigt gamle. Men her skaber Gud noget helt nyt i os. Vi bliver født på ny.
Grunden til, at mange kristne ikke fuldt ud griber hele denne påskepakke, er naturligvis, at de ikke begriber den. Men naturlig forståelse har aldrig været en betingelse for at være kristen. Overnaturlig åbenbaring – eller en åndelig aha-oplevelse, om du vil – kan de fleste vidne om.
Den samme åbenbaring gælder hele kristenlivet, dvs. også når påskepakken skal pakkes ud. Der, hvor vægten vipper, er ved retfærdiggørelsen: At Jesus ikke blot tog din synd, men gav dig sin retfærdighed. At du derfor ikke længere er en synder, men retfærdig ind for Gud.
Når Paulus skriver sine breve, hedder det ikke: Til synderne i Rom, til de umulige i Korinth, eller til de håbløse i Efesus. Nej, han skriver: Til de hellige, de troende i den og den by.
Det er den sandhed, Lina Sandell åbner fligen for i sangen „Er det sandt, at Jesus er min broder?“
O det broderskab, det mig forjætter
Mer’ end alt, hvad her man nævne kan
Thi ved Jesu side det mig sætter,
Giver ret til samme arv som han.