Bjarne så et spøgelse
En nat vågnede Bjarne Wiehl Jensen op
og så en lysense skikkelse ved sin seng – han frøs til is…
Da Bjarne Wiehl Jensen for nogle år siden begyndte at interessere sig for kristendom, mødte han noget, der mindede om et spøgelse…
Bjarne Wiehl Jensen er 68 år og pensionist. Han er udlært smed og maskinarbejder, har sejlet en del år og sidst været ansat i 32 år som vagt og overvagtmester ved Sø- og handelsretten.
For nogle år siden begyndte han at tænke alvorligt over meningen med livet.
Det skete især i forbindelse med, at hæftet Fra minus til plus blev postomdelt i hele Danmark for ca. 7 år siden. Hæftet forklarer hvordan Jesu død kan gøre et minus liv til et plus liv.
– På det tidspunkt var jeg begyndt at interesserer mig lidt for kristendommen, men jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle være. Da det her blad så dukker op og jeg havde læst det med stor interesse, så følte jeg, at her var noget jeg kunne bruge.
Men så kom der et angreb fra den anden side:
– Jeg var lige forinden begyndt at komme i Græsted Frikirke, og en nat vågner jeg ved, at det bliver iskoldt omkring mit hoved. På det tidspunkt boede vi i et lille parcelhus, og havde stadigvæk vores søn boende. Og jeg tænker: Det må være Erik, der holder sjov med mig på en eller anden måde.
Jeg kigger mig lidt rundt omkring og kan ikke forstå, hvad der sker, vores sovekammer-vindue var lukket. Jeg kigger ud til min højre side, og ser en lysende skikkelse, der står for enden af min seng. Hvis jeg allerede var kold på det tidspunkt så frøs jeg nu til is. Jeg havde det utrolig dårligt med det, og jeg kunne ikke forstå, hvad der skete. Jeg turde ikke kigge derhen længere. Min kone lå på min venstre side og sov. Skikkelsen fortætter sig og forsvinder ud af vores åbenstående soveværelsesdør som en skygge, fortæller Bjarne.
– Lang tid efter denne oplevelse, turde jeg ikke lægge mig til at sove, uden der var lys i soveværelset. Min kone kan ikke sove med lyset tændt, så det var lidt af et problem.
Efterfølgende prøvede jeg at finde ud af, hvad det var jeg havde oplevet. En eftermiddag da jeg sidder i min bil og er på tjenestekørsel, lytter jeg til radioprogrammet Spørg lægen. Her hører jeg om en dame der spørger om, hvordan hun skal forholde sig til sin dødsangst. Til hende siger lægen, at hun skal købe sognepræst Kirsten Mørch-Nielsens bog, hvori hun fortæller om en dødsoplevelse, hun har haft en ud af kroppen oplevelse, hvor hun møder Jesus. Den bog kunne jeg godt tænke mig at læse, ikke fordi jeg følte, jeg havde dødsangst, men den kunne måske give mig et lille fingerpeg om, hvad det var jeg havde oplevet.
– Jeg købte bogen og læste den med stor interesse, bagefter tænke jeg, at jeg ville tale med Kirsten Mørch-Nielsen om den oplevelse, jeg havde haft. Det var egentlig hende der gav mig det bedste svar på spørgsmålet. Hun mente ikke, det var noget, der kom fra Jesus eller noget, der var godt. Men det kunne være noget fra den anden side af den åndelige verden. Jeg fik det svar fra Kirsten, at det kunne være et skub fra Satan, der ville have mig væk fra den vej jeg var kommet ind på. Og det føler jeg må være det rigtige svar.
På den ene side kunne jeg godt have været foruden den oplevelse, men på den anden side gav det mig nok det, der skulle til for at komme nærmere Gud.
Savnede ballast
– Efter du var begyndt at komme i kirken følte du, at du manglede noget.
– Ja det følte jeg, jeg var vældig glad for at komme i kirken, men jeg syntes, jeg havde for lidt ballast med. Jeg vidste for lidt om kristendommen. Jeg læste Bibelen, men jeg manglede nogle mennesker til at tale om de problemer, jeg havde. Hvilket førte til, at vores præst talte med mig om et Alphakursus. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad et Alphakursus var. Men hvis det er noget, hvor jeg kan lære noget mere om kristendommen, så er jeg interesseret, sagde jeg.
– Hvad fik du ud af det Alphakursus?
– Jeg fik rigtig meget ud af det. Jeg var utrolig glad for det kursus. Dels havde vi nogle utrolig gode lærere. Vi kunne spørge om næsten hvad som helst inden for emnet, og de kunne besvare det.
Alphakurset er godt på den måde, at man har et dejligt fællesskab med de mennesker man er sammen med. Vi starter med at spise sammen, – alene dér bliver den gode tone slået an. Så beder vi lidt sammen og taler lidt om de ting der er på den aften. Det var det der gjorde, at jeg blev hængende i kirken og fik interesse for tingene.
Bjarne Wiehls kone syntes, at han var blevet et mere glad menneske og mere velafbalanceret, så hun tog også med på Alphakursus.
– Jeg tror, hun følte, at jeg havde fundet noget, der var godt, slutter Bjarne Wiehl.
Bjørn Hansen
(Den omtalte bog kan bestilles hos Udfordringen eller på hosianna.dk)
