Eksorcist-præster skal til møde med biskoppen

To københavnske folkekirkepræster skal nu forklare sig til biskoppen, fordi de offentligt har sagt, at de praktiserer uddrivelse af dæmonerKØBENHAVN – Sagen om lægen og forfatteren Thomas Teglgaard, som i sidste uge fik mundkurv på af sygehusledelsen på Hillerød Sygehus, skruer nu op for debatten om kirkens rolle i forhold til dæmonbesættelser og uddrivelse af onde ånder.

De to københavnske sognepræster Erik Hviid Larsen og Agnete Zimino er indkaldt til en kollegial samtale med biskoppen, fordi de offentligt har sagt, at de i særlige tilfælde praktiserer uddrivelse af dæmoner. Kirkeminister Tove Fergo mener slet ikke, at dæmonuddrivelse hører til blandt en præsts opgaver

Thomas Teglgaard blev sat på plads af sin arbejdsgiver, fordi han har tilbudt en af sine patienter en samtale med en præst, fordi han mente, at patienten ikke var psykisk syg, men besat af en dæmon.
Det skønnede ledelsen ikke var i overensstemmelse med Teglgaards job som læge på et psykiatrisk hospital.
I kølvandet på sagen stod flere præster frem i medierne og forklarede, at de jævnligt får henvist psykiatriske patienter, som læger eller andre skønner er dæmonbesatte.
Blandt præsterne er Erik Hviid Larsen fra Betlehemskirken i København.
Han understreger dog, at dæmonuddrivelser intet har at gøre med rullende øjne og splattereffekter, som det ofte fremstilles på film.
– Selve uddrivelsen starter med, at vi siger trosbekendelsen sammen. Her er passagen „Jeg forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen“ vigtig. På den måde bliver Djævelen defineret som et væsen, forklarer han i Kristeligt Dagblad.
Derefter bedes fadervor, og præsten fremsiger et gammelt kirkeligt uddrivelsesritual fra 1685, der lyder: „Far ud du urene ånd og giv plads for Helligånden.“ Derefter deler præsten og den dæmonbesatte typisk nadveren sammen, forklarer Erik Hviid Larsen, der har mange års kendskab og erfaring med dæmonuddrivelse.

Går forsigtigt frem

Han fastslår dog, at han går meget forsigtigt frem og aldrig vil forsøge sig med en uddrivelse, før han har haft en grundig sjælesørgerisk samtale med personen for at finde ud af, om personen virkelig er besat.
– Risikoen ved at forsøge at uddrive dæmoner fra folk, som ikke er besatte, er, at man fastholder folk i vrangforestillinger. I tilfælde, hvor jeg er i tvivl, om der er tale om en besættelse eller en psykisk lidelse, har jeg en referencegruppe. På den måde kan jeg tjekke med folk, som har en psykiatrisk baggrund, siger han.
Men trods sine argumenter og stilfærdige fremfærd skal Erik Hviid Larsen og andre københavnske præster ikke forvente opbakning fra hverken Københavns biskop Erik Norman Svendsen eller kirkeminister Tove Fergo.
Sammen med sognepræst Agnete Zimino fra Korsvejskirken på Amager er Erik Hviid Larsen nu blev bedt om at forklare sig overfor biskoppen efter sine udtalelser. Derefter venter en kollegial samtale på biskoppens kontor.
– Præster får mange slags henvendelser, også fra psykisk syge og folk, der mener, at de er besat af onde ånder. Sådanne henvendelser skal enhver præst tage alvorligt, men derfor behøver præsten jo ikke tage folks forestillinger alvorligt, siger Norman Svendsen til Kristeligt Dagblad.
Biskoppen fastslår, at der er tale om to præster, der tager deres embede alvorligt og ikke er ude på at snyde hverken systemet eller Vorherre.
Også kirkeministeren gav i sidste uge sin mening til kende overfor medierne. Ganske vist ikke som minister, men som privatperson og præst i folkekirken.

Ikke præstens opgave

– Det er bestemt ikke i orden, at præster foretager dæmonuddrivelser. Jeg synes, man påtager sig et stort ansvar som præst, hvis man foregiver, at man kan helbrede et menneske, der har vrangforestillinger. Som præst kan man være sjælesørger og have omsorg for et menneske ved at overbevise det om, hvor vigtigt det at komme i behandling, siger hun.
Dermed kan det være svært at få øje på hjælp i Den Danske Folkekirke, hvis man mener sig besat af en dæmon.
Det kan man til gengæld i den katolske kirke, der for få år siden fik et nyt ritual, som tillader biskoppen eller en præst, som biskoppen udpeger, at uddrive onde ånder.
Også her er man bevidst om, at uddrivelse af dæmoner er et stort ansvar, og derfor er man meget tilbageholdende med at benytte ritualer.
Generalvikar i den katolske kirke Lars Messerschmidt kender ingen eksempler på, at ritualet har været brugt i Danmark, siden det blev revideret for fem år siden.
– ole