Hun opstod fra de døde
– Du var død, men nu er du blevet levende igen, sagde lægen, som forsøgte at genoplive Antoinette på sygehuset i Niger sidste søndag. Den afrikanske kvinde besøgte Himmelen, før hun vendte tilbage til livet
Den utrolige historie om kvinden, som forrige søndag opstod fra de døde, bliver fortalt af den norske missionær Anne Kristin Haugland. Sammen med sin mand, Ove, har hun arbejdet i det muslimske Niger i Afrika i flere år.
– Det var på et kvindemøde, at jeg hørte om det utrolige mirakel, og jeg besluttede mig umiddelbart for at opsøge kvinden, som man sagde, var opstået fra de døde, fortæller Anne Kristin Haugland.
– Antoinette, som kvinden hedder, og hendes familie har gennem længere tid været kristne, og de tilhører en kirke i vores nabolag.
Da Anne Kristin ankom til sygehuset, hvor Antoinette endnu var indlagt, så vidste hun ikke rigtig, hvordan hun skulle finde den genopstandne kvinde.
– Jeg havde ikke behøvet at bekymre mig om at finde den rette kvinde, for hele sygehuset kendte til hendes historie, da jeg begyndte at spørge, beretter Anne Kristin.
– Jeg blev vist ind på hendes stue af en kvindelig læge, og der møder jeg en lille, væver kvinde, som udstråler sådan en styrke, at jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle hilse på hende.
– Det strålede ud fra hende, og hun var så stærk og var tydelig mærket at det, hun havde været igennem. Hun satte sig imidlertid ned på sengen og begyndte at fortælle:
– Jeg var gravid med tvillinger, som lå uden for livmoderen. Lægerne fortalte mig, at de skulle oprere og fjerne fostrene, men jeg var nødt til at vente nogle dage, for der var lang kø til at få en operationstid.
– Men efter nogle dage begyndte jeg at blive syg og fik uudholdelige smerter. Jeg tog en taxi til fødestuen, hvor de straks tog godt hånd om mig.
– Lægerne sagde, at jeg skulle opereres omgående, for fostrene var døde, og jeg havde fået en svangerskabsforgiftning. Det var så alvorligt, at jeg ville dø, hvis jeg rejste hjem uden operation. Jeg blev frygtelig bange og begyndte at græde. Det sidste, jeg husker, er, at jeg blev lagt på operationsbordet.
Efter operationen var der ikke nogen, som vækkede Antoinette igen, og en times tid efter operationen blev hun kørt ind på den stue, hvor hun skulle ligge, når hun vågnede. Her var hendes familie samlet, og hendes mand begyndte at tale til hende for at vække hende, og han rystede også lidt i hende for at få en reaktion.
Han lo lidt og sagde, at nu sover min kone virkelig godt. Dernæst hentede manden en læge for at få hjælp til at sin kone.
Men da lægen undersøgte Antoinette, fandt han hverken puls eller hjerteslag. Endnu tre læger blev tilkaldt, og de forsøgte med endnu kraftigere genoplivning, men forgæves. De pårørende forlod rummet i sorg og chok. Kun de allernærmeste blev tilbage sammen med en præst.
– Pludselig var jeg et sted med et fantastisk lys, fortalte Antoinette til Anne Kristin.
– Lyset gav mig liv, og jeg kunne mærke en helt utrolig glæde. Der var mange mennesker der, og der var en hel masse, som sang. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke længere havde nogen smerter, og jeg vidste, at jeg var i Himmelen.
– Jeg begyndte at danse, og jeg tog del i den herligste sang, som jeg nogen sinde har hørt.
– Pludselig stod Jesus foran mig. Han havde en fin kjortel på med et stofstykke, som hang hen over hans ene skulder. Han sagde til mig: Antoinette, er du her?
– Jeg sagde til ham, at nu er jeg kommet for at være sammen med dig, Jesus. Men han svarede, at min tid endnu ikke var kommet, og at jeg endnu ikke havde fuldført min opgave på jorden. Jeg blev meget ked af, at jeg skulle vende tilbage, men han bad mig vidne om det, jeg havde oplevet; om at Himmelen er et virkeligt sted, og at Jesus lever.
– Dermed forlod jeg dette fantastiske sted, og det næste, jeg huskede, var, at jeg kom til mig selv på sygehuset. Jeg vågnede ved, at lægerne slog mig, så jeg stadig har ondt efter det, grinede Antoinette højlydt til Anne Kristin.
– Mens jeg sad der og hørte denne fattige kvinde fortælle om sit møde med evigheden, blev atmosfæren i rummet så stærk, at jeg fik et jordskælv indeni, som varede ved i mange timer, fortæller Anne Kristin Haugland.
– Min afrikanske søster havde netop været sammen med den kraftfulde, levende Gud. Det kan mærkes!
– På et kvindemøde den samme aften blev Helligånden udgydt på en særlig måde. Den profetiske Ånd ville ikke slippe taget. Et under laver store ringvirkninger og ryster de miljøer, som det når, mener Anne Kristin, som er dybt berørt af oplevelsen.
Sammen med sin mand besøgte den norske missionær Antoinette endnu engang forrige tirsdag. Da var hun netop kommet hjem efter et besøg hos lægen, som havde behandlet oprationssåret.
Han havde sagt til hende: Antoinette, din Gud har været med dig. Fortæl mig nu, hvad din Gud viste dig på den anden side. Det var mig, som opererede dig, og jeg var også med til at forsøge at genoplive dig. Ved du, at du var død, og at du er et mirakel? Derfor må du fortælle mig alt det, du oplevede, da du var død. Jeg vil lære de kristnes Gud at kende. Han gør mirakler.
Af Anne Gustavsen, KS
