Polterdamen

Tillad mig at berette om en hændelse fra det virkelige liv bag rattet på bus nr. 311 med kurs fra Vejle til Egtved.
Tilgiv mig dernæst, at denne beretning (i al (u)beskedenhed naturligvis) har sit udgangspunkt i egne bedrifter udi kunsten at køre bus.Mens jeg holdt i Vejle og ventede på afgang mod Egtved, steg en ung dame ind i bussen. Hun købte en billet til Egtved. Billetten var til en veninde, der ville komme om et øjeblik. Og ganske rigtigt, der var næppe gået et øjeblik, før veninden ankom. Bagbundet og med bind for øjnene!
Netop da jeg skulle til at opremse det utilstedelige i at benytte offentlige transportmidler til bortførelser, blev det hvisket mig i øret, at hun var genstand for en polterabend.
Min forargelse fortog sig til fordel for medfølelse, og jeg hjalp hende ombord.
Med et „Vi ses i Billund“ forlod det øvrige selskab polterdamen.
I Billund? Jamen, jeg kører da til… Åh… så faldt tiøren, og da jeg jo nødig ville være den, der ødelagde selskabets morskab, fandt jeg det passende at gøre offerets forvirring total.
Da vi nåede en rundkørsel, gav jeg en omgang. Det var i samme rundkørsel, at jeg erfarede, hvorledes det øvrige selskab havde fordelt sig i fem personbiler. Rundt og rundt – forrest en gul bus, efterfulgt af fem biler. To omgange kørte vi. Til stor forundring for de øvrige trafikanter.
I Egtved blev offeret afhentet, og festlighederne fortsatte et andet sted.
Bagefter tænkte jeg over hændelsen, og hvor meget den lignede mit eget liv. Inden jeg begyndte som buschauffør, havde jeg fulgt et fast mønster med at arbejde bag diverse skriveborde som sagsbehandler, EDB-nørd osv. Indtil jeg, ad diverse omveje som jeg ikke kunne gennemskue, blev ledt frem mod et mål, der lå et helt andet sted, end jeg havde forventet, nemlig bag rattet i en bus.
Det eneste, der skulle til, var, at jeg lod mig bagbinde og tillod en anden at overtage styringen. Så nåede jeg det mål, der var tiltænkt mig.
Lad mig for god ordens skyld sige, at jeg er vild med mit job som buschauffør.