Friskoler trues, hvis kørselstilskud fjernes
Får regeringen sit finanslovsforslag vedtaget, bortfalder friskoleelevernes kørselstilskud. Eneste udvej er at forøge forældrebetalingen med op til 400 kr. om måneden. Og dermed er der ikke længere frit skolevalg i Danmark, mener en række friskoleledereHele 26.500 friskoleelever mister på én gang deres kørselstilskud, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget. Besparelsen på over 52 millioner kr. om året vil især gå ud over friskoler på landet. Og de kristne skoler.
På den grundtvigske Rødding Friskole vil man miste 57.000 kr. På den lutherske Brændstrup Kristne Friskole 320.000 kr. Og på den grundtvigske Hestkær Friskole ved Krogager helt op til 360.000 kr.
Og det giver højlydte protester hos Dansk Friskoleforening.
– Med bortfald af befordringstilskud til eleverne i de frie grundskoler, vil der blive skabt nye uligheder. Ingen vil for eksempel kunne begrunde, hvorfor elever med samme afstand til folkeskole og friskole indenfor samme skoledistrikt kun kan modtage fri befordring til folkeskolen, lyder kritikken i et høringssvar fra friskoleforeningen til Undervisningsministeriet.
Og det har da også givet politisk opbakning. Ved førstebehandlingen i Folketinget viste det sig, at hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti vil støtte regeringens forslag. Friskolerne frygter dog, at forslaget vil dukke op i en ny version.
I dag gives befordringstilskuddet i form af et buskort til eleverne og tilskud til de friskoler, der i mangel af offentlige transportmuligheder har måttet etablere egen buskørsel. Et bortfald af tilskuddet vil betyde øget forældrebetaling, og dermed er det fri skolevalg mellem folke- og friskole en myte blot.
– Vi kan selvfølgelig hæve skolepengene med 100 kr. om måneden pr. elev. Men hvem har så råd til at sende sit barn i friskole? spørger skoleleder Lars Brink Lorenz fra Rødding Friskole med 65 elever. Han er medlem af hovedstyrelsen i Dansk Friskoleforening.
For Brændstrup Kristne Friskole er beløbet endnu højere, da skolen henter sine 89 elever fra det meste af Midt-Sønderjylland:
– Der er reelt kun to muligheder, enten besparelser eller forhøjet forældrebetaling. For os betyder det, at vi skal hæve skolepengene med 400 kr. om måneden, men det vil vi naturligvis ikke, lover skoleleder Ejgil Pedersen. I Brændstrup vil man dog vente med at tage en beslutning, til man ved, om regeringens forslag bliver til noget.
På Hestkær Friskole ved Krogager mener man også, at de 360.000 kr. om året ligger langt ud over, hvad familierne kan betale ekstra. Derfor bliver man nødt til at indskrænke buskørslen betydeligt, så de 93 elever må køres i privatbil til et par få opsamlingssteder.
Skoleleder Per Madsen anser, ifølge Friskolebladet, ikke kun regeringens finanslovsforslag som et forslag til besparelse, men aner også en skjult dagsorden som en forberedelse til de nye storkommuner.
l 2007 oprettes de nye storkommuner, og der kan i den forbindelse forventes en bølge af skolenedlæggelser. Hvis befordringstilskuddet fjernes, bliver det betydelig vanskeligere at oprette nye friskoler i landdistrikterne.
Derudover foreslår regeringen at skære 15 pct. i bygningstilskud til friskoler. For Karlskov Friskole ved Fredericia vil det betyde en omkostning på 800.000 om året, oplyser skoleleder Jette Klemmensen til Fredericia Dagblad.
Hendes kollega fra Rødding ser en trussel mod demokratiet tegne sig i horisonten, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget:
– Friskolerne er en del af Danmarks frie kulturliv. De fleste danskere har frit skolevalg, indtil videre, altså. Vi ville aldrig acceptere kun at kunne købe ét mærke vaskepulver eller én slags bil, hvorfor skulle vi så acceptere én slags skole, – når skolevalget oven i købet er betydeligt vigtigere end vaskepulver og bilmærker?
– Friskolesagen er et demokratisk anliggende, den er en del af vort folkestyre, en del af vor frie kulturarv, som få andre nationer har magen til, slutter Lars Brink Lorenz fra Dansk Friskoleforening.
