Nyd rejsen!

I en postuleringsfight i klassen for nylig blev mit eget citat om, at livet er en rejse, brugt imod mig. „Hvis kristne glæder sig til, at rejsen er slut, så kan de jo bare dræbe sig selv“, udtalte min klassekammerat, som før havde hørt mig tale om min tro.Selvom citatkvinden ikke havde forstået min pointe med mit livs parallel, så var billedet korrekt.
I januar var jeg med toget fra og til Sjælland, og det tog mere end dobbelt tid, fordi der herskede den vilde snestorm udenfor. Vi blev stoppet ind i togets forhal (ja, folk stod endda på toiletterne for at kunne komme med denne afgang), og vi stod så klemt, at alle privathedsgrænser blev overskredet (næsten).

Til venstre for mig stod et 14-årigt kærestepar og snavede. Det var lidt problematisk, eftersom toget havde det med at bremse hårdt op, så jeg praktisk talt væltede ind i deres intimitet. I et andet hjørne var seks drenge fra en ungdomsskole stimlet tæt sammen, mens de hørte musik og læste M!, og uden opfordring fra os elevatorbliksgivende kvinder blottede de på skift deres overkroppe for at måle hårvækst.

Tæt op ad mig stod to mænd, hvoraf den ene kunne minde om en politiker og den anden en popsanger. Efter 10 hårde, tavse minutter fandt jeg ud af, at den første var underviser og den anden arbejdsløs.

Jo, jeg vil mene, at jeg kan drage paralleller fra togturen til livet. Faktisk giver sammenligningen god grund til et næstekærligt, meningsfuldt liv uden mig selv som lykkesmed!
Vi ved, livet stopper, men vi ved ikke, hvor lang tid vi har igen. Udnyt tiden, mens du har den! Vi bliver sat sammen med nogen, som vi kan relatere til, og nogen, vi ikke kan. Men uanset relationens tiltrækningskraft, så bryd tavsheden, for din rejse bliver rigere, når mure bliver brudt ned. Endnu bedre: Din adfærd er så betydningsfuld, fordi mennesker kan lære snestormens (og alt andets) overmand at kende.