”Jesus græd”

Forestil dig, at du sidder i dit ’lønkammer’. Du har virkelig brug for et ord fra oven. Du lukker øjnene, be’r en kort bøn, åbner Bibelen og sætter en finger. Du læser, og der ser du det korteste vers i Bibelen: ”Jesus græd”.
For mange ville det nok være verdens værste mannakorn, men her den anden dag forstod jeg pludseligt verset på en ny måde

”Du skal ikke bygge dit liv på følelser”, sådan blev og bliver der prædiket rundt omkring i Danmark. Da jeg var teenager, havde jeg hørt denne smøre en del gange, og efterhånden var jeg ved at bilde mig selv ind, at der var noget der hed ’kristenliv’, og noget, der hed ’følelsesliv’. De to var tilsyneladende ikke bekendte med hinanden, i hvert fald var det nok smartest at holde dem adskilt. ”Jeg skulle ikke bygge mit liv på følelser, men på Guds ord”, hørte jeg, men jo mere jeg lærte Guds ord at kende, desto mindre mening gav den sætning inde i mit hoved.

”Jesus elskede. Jesus led. Jesus var vred… Jesus græd”
Jesus følte ret meget. Hans følelser var en væsentlig del af hans liv – hans kristenliv. Jesus tillod alle sine følelser; i kirken tillader vi ofte kun én: nemlig glæde. Vi holder facaden, vi smiler, vi siger god søndag og på gensyn. Mange kristne fællesskaber er blevet bedre til at være hele mennesker overfor hinanden, men alt for mange steder gemmer vi os bag en facade. Vi sætter os oven på de negative følelser, oven på vreden, oven på sorgen, men indeni bliver vi til en vulkan, der venter på at eksplodere.

Jeg har snakket med kristne, der ikke følte, der var plads til deres vrede og sorg i det kristne fællesskab, men hvis ikke vi skal kunne komme med det der, hvor så? Jeg tror ikke på, at det er forkert at vise følelser, og heller ikke, hvis disse følelser er rettet mod Gud. Gud ved hvorfor, og han ved det bedre, end vi selv ved. Gud ønsker at tage imod vores følelser. Gud har skabt os i sit billede, så når Jesus må vise følelser, må vi også.

Paulus siger: ”Vær blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over vores vrede”. Det er ikke en synd i sig selv at være vred eller ked af det. Det er ikke en synd at være et menneske