The King’s egen konge

The King of Rock’n Roll søgte efter kongen i sit eget liv.Elvis ”The King” Presley havde sin egen konge: Jesus Kristus. Elvis’ åndelige søgen fortsatte hele livet, mens hans tilværelse blev mere og mere kompliceret.

Når Elvis på scenen fik tilråbet ”The King”, kunne han finde på at svare, at der er kun én konge, og det er Jesus Kristus.

Elvis Aaron Presley (1935-1977) voksede op i det såkaldte bibelbælte i USA og fik sine første musikalske erfaringer i den lokale kirke, hvor han hørte og sang gospel. Han blev samtidig inspireret af bl.a. tidens countrymusik.
Elvis og hans mor gik ofte i kirke, og hans mor var også fascineret af overtro, profetiske drømme og mystificerede intuitioner.
Da Elvis begyndte på high school, holdt han stort set op med at gå i kirke, men havde fortsat gode venskaber blandt gospelkunstnere.
Og da han i 1956 bragede igennem på den internationale scene med en ny lyd og en stil, der kombinerede mange musikelementer, fordømte forældre, præster og lærere den unge Elvis’ sensuelle dans, og de beskyldte ham for at påvirke unge med onde kræfter.

Successen var en byrde

Successen blev efter få år en tung byrde for den unge mand.
Han henvendte sig bl.a. til pastor Hamill i First Assembly of God i Memphis, hvor han sagde: ”Pastor, jeg er en ødelagt mand. Jeg har flere penge, end jeg nogensinde kommer til at bruge. Jeg har millioner af fans. Jeg har venner. Men jeg gør alt, hvad du lært mig, jeg ikke bør gøre, og jeg gør ikke, hvad du har lært mig.”
Elvis kastede sig snart over nye projekter og medvirkede i 33 film i 60’erne, og i denne periode holdt han sideløbende bibelstudier i sit hjem i Bel Air, Californien.
Det blev dog for indercirklen hurtigt klart, at han ikke troede på Bibelen i traditionel forstand.
Han konstruerede en personlig religion ud fra de hundredvis af bøger, han læste om hinduisme, judaisme, numerologi, teosofi, tankekontrol, positiv tænkning og kristendom. Ligesom hans mor var han blevet fascineret af forskellige religioner.

Rock’n Roll og Gospel

I 70’erne begyndte Elvis at inkludere flere Southern Gospel-sange i sine koncerter, og han hyrede kristne korsangere, bl.a. The Imperials, The Sweet Inspirations, J.D. Sumner og The Stamps.
Han læste til tider skriftsteder højt under sine koncerter, og han insisterede på publikums stilhed, mens J.D. Sumner og The Stamps sang ”Sweet Sweet Spirit”.
Når Elvis på scenen fik tilråbet ”The King”, kunne han finde på at svare, at der er kun én konge, og det er Jesus Kristus. Han meldte sig dog aldrig ind i en kirke, og han blev aldrig døbt.

Bad på dødslejet

Formentlig på grund af det store forventningspres udviklede Elvis Presley et stort forbrug af piller og andre stoffer. Hans død i 1977 blev forklaret med ”uregelmæssig hjertefunktion”.
På sit dødsleje bad Elvis med sin stedbror Rick Stanley, hvor han fortalte Gud, hvor træt og forvirret han var, og at han havde brug for hjælp. Han døde i sit hjem den 16. august 1977.
Presley solgte over en milliard plader fordelt på 140 forskellige album og singler, flere end nogen anden kunstner.