Dyster fantasy fra engelsk succesforfatter

En lækkerbisken for alle, der holder af fantasy –
men ikke for sarte sjæle.Den engelske præst G.P. Taylor måtte sælge sin motorcykel for at betale trykningen af sin første roman Shadowmancer. Senere betalte et amerikansk forlag ham et pænt stykke over tre millioner kroner – eller cirka tre gange så meget, som J.K. Rowling fik for det første bind i Harry Potter-serien – for rettighederne til romanen. I mellemtiden har G.P. Taylor lagt sidste hånd på Malurt, en uafhængig fortsættelse til Shadowmancer og en fortsat skildring af det godes kamp mod det onde. Bogen er ikke direkte forkyndende, og hverken Gud eller Jesus nævnes på noget tidspunkt. Alligevel er man aldrig i tvivl om, at det gode altid kommer fra himlen, og mængden af små hints til Bibelen er overvældende.
Malurt er en lækkerbisken for alle, der holder af fantasy og vel at mærke ikke er for sarte. Det vrimler nemlig med spøgelser, dæmoner og andre gespenster fra underverdenen i Taylors London anno 1756. Her har romanens pseudohelt, astronomen Sabian Blake, fået fingrene i den magiske bog Nemorensis, der får det værste frem i sine læsere og har en magisk tiltrækningskraft på alle, der har bladret i den. Derfor stræber mægtige kræfter, både menneskelige og åndelige, efter at erobre bogen tilbage.
I Nemorensis læser Blake om kometen Malurt, der vil ramme London. Det fremgår ikke af bogen, men der er utvivlsomt tale om stjernen Malurt, som omtales i Åb. 8, 10-11. Blake får øje på kometen i sit store teleskop, men symptomatisk for ham tænker han mere på muligheden for berømmelse end på at advare sine bysbørn.
Der er ikke meget lys at hente i Malurt. To himmelske repræsentanter, ærkeenglen Raphael og den knapt så duelige engel Tegatus, tager dog kampen op mod ondskaben og bringer håb til den dystre fortælling. Og for universets skaber må selv ondskaben vige tilbage.
Malurt er dog langt mere end blot endnu en velkomponeret udgave af kampen mellem ondt og godt. Også i 2006 er underverdenen i vigør, og masser af mennesker sidder håbløst fast i okkultisme. Også i 2006 er mennesket en fortvivlet størrelse, chanceløst og prisgivet uden frelse.

Det mest skræmmende

Netop Taylors beskrivelse af Londons indbyggere er det mest skræmmende i en bog, der er fyldt med drabelige dæmoner. Dæmonerne fremstår nærmest som ynkelige skødehunde i sammenligning med en menneskehed i endeløst fald mod grådighedens og magtbegærets afgrund. Mennesket skyer ingen midler for at vinde rigdom, uanset at himmelen bogstavelig talt er ved at falde ned om ørerne på det. Taylors parodi på menneskeheden er bidende sarkastisk, men er den overdrevet? Næppe.
Newsweek beskrev G.P. Taylors debutroman som „Hotter than Potter.“ Det er måske at stramme skruen, men Malurt er absolut anbefalelsesværdig, og det er glædeligt, at der også i dag skrives fantasylitteratur, der følger i sporene på Ringenes Herre og Narnia – også når det gælder det kristne budskab.

G.P. Taylor: Malurt
343 sider • 249,95 kr.
Fokal