Edderkopper i håret

Jeg har lige været til fest. Rigtig hyggeligt, mange mennesker, både kendte og ukendte, god mad osv. Altså en helt almindelig fest. Bortset fra en enkelt detalje: Vi gik alle sammen rundt med edderkopper i håret!Første gang, var det lidt pinligt: En distingveret, ældre herre rejste sig for at holde tale – en af de højtidelige af slagsen, vel at mærke. Men jeg kunne bare ikke holde øjnene fra hans sparsomme hovedbeklædning, hvor en lille edderkop muntert klatrede rundt og forsøgte at få fodfæste.

Hvad gør man i en sådan situation? Springer op og flår kræet ud af håret på den stakkels mand? Peger grinende på parykken, mens man højlydt informerer selskabet om miseren? Kravler ned under bordet og hiver i mandens bukseben, mens man diskret forsøger at meddele ham sin opdagelse? Eller tier man stille, fniser lidt for sig selv og lader staklen fortsætte i fuldstændig uvidenhed om sin gæst – til stor morskab for hele selskabet?

Nok det sidste….eller hvad?

Senere fandt jeg ud af, at over halvdelen af gæsterne ved selskabet gik rundt med edderkopper i håret. Nok det, som man kalder ”flyvende sommer”, selv om sommeren for længst er forbi. Det løste lidt op for det krampagtige i den førnævnte situation, og inden længe gik jeg rundt og hev edderkopper ud af håret på alle og enhver…næsten.

Det fik mig til at tænke på, hvorfor vi mennesker har så stor berøringsangst i sådanne situationer. Det var først da finurligheden var blevet et alment fænomen, at jeg turde at være edderkoppe-fisker.

Ofte vil vores medmennesker endda blive taknemmelige over at få at vide, at der sidder en edderkop i håret (og få hjælp til at fjerne den), at der er ”noget” mellem tænderne, at mascaren er løbet ud eller at vaskemærket stikker op i nakken osv. Så slipper de for at gå og være til grin det meste af dagen.

Lad os dog hjælpe hinanden – og ikke være bange for at grine sammen med nogen, vi næsten ikke kender. I morgen er det måske dig, der skal hjælpes af med en edderkop i håret!