Elenas danske jul

Rumænsk au pair skal holde jul for anden gang i Danmark. Trods forskelle elsker hun det.- Jeg vidste ikke engang, hvor Danmark lå på verdenskortet. Det var kun, fordi jeg ikke fik opholdstilladelse i England, at døren til H.C. Andersens land åbnede sig.

25-årige rumænske Elena Romenga kom til Danmark som au pair i 2006. Her står hun i den danske families køkken i Århus.

Sådan beskriver 25-årige Elena Romenga vejen til Danmark. Hun har været au pair hos en kristen familie siden september 2006. Det er derfor anden gang, den rumænske pige skal fejre dansk jul.
– Det var en helt anden planet for mig. Jeg flyttede til Århus i et hus, som var 200 år gammelt, og skulle arbejde hos en familie på fem medlemmer, fortæller Elena.
Elena kommer fra Suceava, som ligger i det nordlige Rumænien, hvor hun arbejdede som økonom. Trods sit gode job besluttede hun sig for, at der skulle ske noget nyt, og søgte derfor til vest Europa.
– Jeg ville til England, men de ville ikke udstede et visum til mig. Jeg forsøgte forgæves et helt år. Så tænkte jeg, ”nu kan det være lige meget, bare jeg kommer ind i et eller andet land”. Jeg fik kontakt med den danske familie, jeg arbejder for nu, og tre uger senere stod jeg i Danmark. Jeg tror det var Guds vilje for mig, siger Elena.

Danskerne og Gud

Elena kommer fra et ortodox samfund i Rumænien. Hun er glad for, at familien hun arbejder for er kristne. Hun regnede med, at alle danskere var kristne, da Danmark kalder sig et kristent land. Men hun blev hurtigt klogere.
– Da jeg havde været her et stykke tid, fandt jeg ud af, at det ikke er normalt at blive kaldt en kristen eller at tro på Jesus i Danmark. I mit hjemland er man underlig, hvis man ikke tror på Gud, siger Elena, som kommer i Århus Valgmenighed.
Selv om det danske samfund tager let på troen, har Elena haft mulighed for at møde mange kristne danskere, bl.a. på sommercamps, i kirken og til jul og påske.
– Jeg har hørt Guds ord på en helt speciel måde, og det er jeg min danske familie dybt taknemmelig for, siger hun.

Jul i Rumænien

På rumænsk kaldes jul for ”Craciun”, og højtiden er stærkt forbundet med traditioner, som varierer fra område til område.
– Julen begynder med en faste, som træder i kraft den 15. november og varer til 24. december. Her spiser man ikke kød, æg og mælk, man betaler al gæld tilbage, og man drikker ikke alkohol. Familierne begynder herefter at synge julesange fortæller Elena.
En anden tradition i Rumænien går ud på at lokale præster går fra hus til hus for at tale med familierne og velsigner dem for at mindes, at Jesus blev født.
– I dagene op til jul forbereder vi julemaden og slagter dyrene. Så når selve julen oprinder, er alt forberedt og klart, fortæller Elena og tilføjer:
– Dagen før jul er husene pyntet og juletræet rejst. Herefter går børnene fra hus til hus og synger julesange. De får håndører og søde sager som tak. Børnene synger om Jesu fødsel, gode ønsker og spiller musik. Grupper af ugifte mænd kommer også tit og synger for ugifte piger.
Rumænerne fejrer jul den 25. december, og her mødes familie og venner for at synge, spise, hygge sig sammen og gå i kirke. Der er også udveksling af små symbolske gaver.
– For os er julen børnenes fest, så det handler mest om at børnene får en god oplevelse, siger Elena

Elenas 2. danske jul

Uden tøven slår Elena fast, at hun godt kan lide at holde jul i Danmark.
– Jeg havde den bedste jul i mit liv sidste år, ikke pga. gaverne, men pga. Ånden, siger hun.
Selv om hun havde en dejlig juleoplevelse hos sin au pair familie, kan hun ikke lade være med at bide mærke i, hvordan danskerne stresser gennem julen.
– Jeg synes, at dansk jul handler mest om gaver, fester, og julefrokoster. Enhver dansker har sin kalender fyldt ud hver weekend, i stedet for at være sammen med familien og tænke over, hvad julen egentlig handler om.
Jeg tror, det er fordi, danskerne har mistet kontakten med kirken. De kristne, jeg har mødt i Danmark, fejrer julen med Jesus i centrum, ligesom vi gør i Rumænien.Så det er ikke alle danskere, der glemmer det vigtigste ved julen, siger hun og tilføjer:
– Julen handler ikke kun om mad, gaver og fester. Der ligger en dybere mening med højtiden. Den dag Jesus blev født, kom freden til jorden. For Jesus kom til verden for at skabe fred mellem Gud og mennesker. Alt er godt, og vi når målet af glæde, når vi ved, at dagen i morgen også er i Guds hånd.
Når vi fejre julen, fejrer vi også livet. Ved sit komme, viste Guds Søn os sande værdier og de gode ting ved livet. Han kom til jorden for at give frelse til hele menneskeheden, siger Elena, som sender en varm julehilsen:
– Jeg håber, at vi alle må have den stærke tro, som de tre vise mænd, der kom langvejs fra for at tilbede Jesus. Lad os bede om, at vi må have en større tro i vore hjerter, en tro som også fungerer i praksis. Bevar juleglæden i hjertet. Jeg ønsker, at I alle må fejre denne dag med fred, sundt helbred og med bøn til Jesus, livets og fredens Herre, som giver os alt, vi behøver, og som har omsorg for os. Glædelig jul!