Frikirker vil række ud til danskerne
Mission Possible-konferencen samlede tre danske frikirkesamfund forrige weekend.Frikirker vil helt ud over scenekanten til den danske befolkning. Det står klart efter den anden Mission Possible-konference den 29. februar til 1. marts i Fredericia. 
Konferencen samlede 175 ledere fra Baptistkirken, Det Danske Missionsforbund og Metodistkirken. Og der var åbenlys glæde over samarbejdet og tydelig enighed om at nå helt ud over scenekanten med det kristne budskab til danskerne:
Vi må forstå, at Gud er hos mennesker, allerede før vi er der, sagde Bent Bjerring-Nielsen fra Apostolsk Kirke, som var inviteret til anledningen.
Den 1. marts var det et år siden, Ungdomshuset på Nørrebro blev ryddet efter en konflikt, hvor alle parter tabte. Ved et besøg på Ground 69 indså Bent Bjerring dog, at Gud var vinder:
– På en væg med graffiti stod der: Vi genopstår til påske! og Vi vil altid ha Golgata sammen, Ruth! Evangeliets sprog stod tilbage efter en kaotisk konflikt, sagde han.
– Ligesom Guds Ånd svævede over vandene, inden mennesker overhovedet var skabt, er Gud allerede til stede over alt det kaotiske for at puste sit liv ind i det!
Det er vigtigt, at kirken opdager, hvad Gud gør blandt mennesker. Kun når kristne støder til der, hvor Gud arbejder i forvejen, kan de nå igennem med det kristne budskab, pointerede han.
– Gud var på Roskilde-festivalen i år 2000, da ni mennesker var blevet dræbt under en Pearl Jam koncert, fortsatte Bent Bjerring. – Hvordan ved vi det? Jo, folk rejste dagen efter et kors af øldåser.
– Hvad betyder det for kirkens mission? spurgte han og kom selv med svaret: – Kirken må leve i grænselandet mellem af-fortryllelse og gen-fortryllelse. Religion er blevet af-fortryllet, men der er en ny åndelig åbenhed på vej. Her må kirken være klar ligesom Natkirken i København, der har placeret et spirituelt univers lige midt mellem festende unge i Nørregade.
Men det er ikke nok at skabe kontakt til åndeligt søgende, mener Ole Birch fra Jerusalemskirken i København. Han holdt et seminar om at føre mennesker fra skeptisk søgende til helhjertet discipel:
– Når folk kommer i kirke, er de som strandsild, der tøver med at gå i vandet. De lodder temperaturen! Hvordan er stemningen, er der nogen, der ser mig? Eller snakker de bare om, hvor godt det var at hygge med osten og rødvinen i onsdags, mens de rækker mig en salmebog?
– Udfordringen er at overvinde skepsis og usikkerhed. Folk husker måske ikke sang og prædiken men de husker, om de blev taget godt imod!
Derefter vil nye turde bade på lavt vand, hvor de stadig har kontrol over tingene. Og er de stadig trygge, begynder de måske at lege i bølgerne:
– Her dukker spørgsmålet op: Hvad kan jeg gøre? Hvor passer jeg ind? Så er det vigtigt, at kirken er klar med en opgave.
Men så træder en ny fase ind, fremholdt Ole Birch: Livet som svømmer:
– De er erfarne, men rastløse, og tænker: Er det alt, hvad der er? Det sker typisk 2-3 år efter, at folk har tilsluttet sig en kirke. Og faren er, at de siver ud ad bagdøren
Hvad kan kirken så gøre?
– Løsningen er ikke flere aktiviteter. Det er at udfordre folk til at gå længere ud på dybet, ud hvor de giver slip på sikkerheden og lader sig være båret af Gud selv.
– Hvor har man mulighed for at give sig Gud i vold: I små grupper og sammen med nære venner. Her lærer man at begå sig i næste fase: På åbent hav. Her har vi de helhjertede disciple!
Men disciple vokser ikke alene. Derfor havde Pernille Aagaard og Michael Bager fra konsulentgruppen Aagaard og Bager et seminar om at engagere kirkens medlemmer som ledere og medarbejdere i kirken.
– Folk skal introduceres ordentligt til kirkens arbejdsgrene og rekrutteres og fastholdes i nære relationer, fremhævede Pernille Aagaard og gav også kirkeinstitutionen en opsang:
– Start ikke en aktivitet, før I har folk til at udføre den! Luk det ringe ned og gå til den med hård hånd. Sats i stedet på det, der duer!
Og duer Mission Possiblekonferencerne så?
De tre kirkesamfund har i hvert fald arrangeret et fælles præstekonvent næste år.
